Belgien er som bekendt et af de lande, der via en human lovgivning giver uafhjælpeligt lidende mennesker muligheden for, under visse omstændigheder, at bede om hjælp til at dø. Selv om det ikke er det store ideal, kan det dog være bedre end at være tvunget til at leve et ubærligt liv. Er der brug for en bestemt aldersgrænse for aktiv dødshjælp? Hvorfor skal børn nægtes denne humane udvej?
Det er helt indlysende en smertelig situation for både forældre og barn, hvis det bliver en relevant udvej, men sådan kan livet altså også blive. Heldigvis ikke så ofte, men det hjælper jo ikke dem som står i situationen. Derfor overvejes der nu i Belgien at ophæve aldersgrænsen, og forslaget ser ud til at gå igennem. Nabolandet Holland tillader aktiv dødshjælp for børn der er mindst 12 år, men der kan jo være tilsvarende behov for mindre børn, også.
Da mindre børn næppe kan siges at have forudsætninger for at træffe en beslutning, eller er for syge eller små til at kunne forstå noget, bliver det naturligt op til forældrene at varetage barnets tarv. Det vil jo næsten altid sige at gøre det så godt som nu muligt, for at barnet kan komme igennem de behandlinger som kan være meget ubehagelige, og svære at forstå. Så bliver der jo blot de tilfælde hvor ingen kan hjælpe på vej til at livet bliver godt, hvor "så godt som muligt" kan være at lade være med at trække pinen ud i meget lang tid.
Aktiv dødshjælp til børn kan ikke blive noget der er brug for i større udstrækning, men kun til helt særlige tilfælde, det kunne være tilfælde som svære medfødte skader, eller en voldsom ondartet kræft. Sager hvor der ikke er rimelig grund til at håbe på et mirakel. Så længe der er en grundig vurdering, uden at det bliver en "administrativ afgørelse", mener jeg ikke at spørgsmålet er om det er en human og fornuftig ting at gøre, men om der er gode grunde til at insistere på at børn skal blive i et liv der ikke kan blive godt.
Jeg har set bekymring om at det kunne være et for stort valg at træffe for et barn. Men det er jo heller ikke forslaget, men når børns liv præges af sygdom og lidelser, hjælper det ikke at holde fast i billedet af børn som små naive væsener, der skal skærmes mod barske ting. Livet kan blive for barskt. Og så kan børn være mere "voksne", sammenlignet med mange som har levet en del flere år.
Hvem foretrækker tortur af børn? Det gør vel ingen, men det er hvad der nu sker. Samfundet trænger til at blive mere humant.
Nyere opslag
Opslag
