Friedrich Nietzsche (Edvard Munch, 1906)
Den tyske filosof Friedrich Nietzsche gjorde sig i bogen Götzen-Dämmerung (Afgudernes Tusmørke) blandt meget andet tanker om hvornår døden kunne være at foretrække for livet. Her gengivet på engelsk:
To die proudly when it is no longer possible to live proudly. Death freely chosen, death at the right time, brightly and cheerfully accomplished amid children and witnesses: then a real farewell is still possible, as the one who is taking leave is still there; also a real estimate of what one has achieved and what one has wished, drawing the sum of one's life — all in opposition to the wretched and revolting comedy that Christianity has made of the hour of death. One should never forget that Christianity has exploited the weakness of the dying for a rape of the conscience; and the manner of death itself, for value judgments about man and the past.Synspunktet om at tage bevidst afsked med livet, mens det er muligt at sige godt farvel til omgivelserne, er ganske rimeligt, når vi ser ud over den naive religiøse forestilling om at døden aldrig må ses som noget der er værd at fremskynde. Det er selvfølgeligt et personligt spørgsmål om hvor grænsen er, altså ikke noget som der kan laves en regel om. For mange mennesker kan grænsen ligge så langt ude, at livet uden frivillighed ophører af andre årsager. Og det er da bestemt ok, men det skal blot ikke derfor være et krav til dem som værdsætter livet højt nok til at sige det godt farvel.
Friedrich Nietzsche (Giuseppe Tattarletti)
På den anden side har Friedrich Nietzsche gjort sig ovenstående tanker i forlængelse af nogle moralske forestillinger for læger, som også set med nutidens øjne lyder meget kyniske og direkte menneskefjendske:
Morality for physicians. — The sick man is a parasite of society. In a certain state it is indecent to live longer. To go on vegetating in cowardly dependence on physicians and machinations, after the meaning of life, the right to life, has been lost, that ought to prompt a profound contempt in society. The physicians, in turn, would have to be the mediators of this contempt — not prescriptions, but every day a new dose of nausea with their patients. To create a new responsibility, that of the physician, for all cases in which the highest interest of life, of ascending life, demands the most inconsiderate pushing down and aside of degenerating life — for example, for the right of procreation, for the right to be born, for the right to live.Disse ord kan jo tages til indtægt for at "den syge som parasit" ikke skal have lov til at fastholde et kunstigt opretholdt liv, og for gennem racehygiejne at "befri" samfundet for "degenererede mennesker". Et princip som den senere Adolf Hitler på uhyggelig vis førte ud i virkeligheden, og henholdt sig til nogle andre tanker om hvilken slags mennesker der fortjente at leve.
Her vil jeg dog mene at nazismen overfortolkede de ord som Nietzsche skrev i år 1888. På den tid var lægernes muligheder for "kunstigt" at trække dødsprocessen i langdrag meget små, og det er svært at argumentere for at de evnede at gøre livet udholdeligt for svære sygdomme som terminal kræft. Tværtimod blev der brugt stærke giftstoffer i forsøg på dog at gøre et eller andet. Lægernes muligheder for rigtigt at flytte grænsen for det ønskværdige liv blev først udviklet i løbet af det tyvende århundrede, med meget store medicinske landvindinger.
Så jeg vil gætte på at Friedrich Nietzsche havde haft forståelse for muligheden for at leve med god hjælp for lægerne, men i høj grad også for dem som selv vil sætte grænsen "nu er det nok". Altså få lov til at afslutte sit liv med hjælp fra andre. Aktiv dødshjælp, efter eget frie valg.
Nyere opslag
Opslag
0 comments:
Send en kommentar