Logo sommerfugl

onsdag den 29. maj 2013

Kærlig søn smed sin mor ud fra altanen

Ambulance ved Klintegaarden, Skovvejen 46, Aarhus

Dagens drabshistorie i medierne er usædvanlig. En 89-årig kvinde blev i går formiddag, den 28. maj 2013, løftet ud fra en altan på femte sal, og blev dræbt ved landingen. Kort efter så vidner at hendes 53-årige søn sprang ud over gelænderet. Han blev dødeligt kvæstet efter de 15 meters fald mod cyklestien, og dermed var der ingen at afhøre.

Politiet i Aarhus er sikre på at der ikke var andre personer involveret, og betegner det som en såkaldt familietragedie. Det vil sige drab og selvmord. Omstændighederne kunne passe med et medlidenhedsdrab, men det lader sig næppe opklare. En flok unge mennesker, som kom gående i Trøjborg, fik en chokerende oplevelse. De slog alarm kl. 11:21, nogle få minutter efter springet.

Moderen var handicappet i kørestol, og alvorligt ramt af senil demens. Sønnen var flyttet ind i den lille lejlighed i Klintegaarden på Skovvejen, for at tage sig af sin meget plejekrævende mor. Naboer betegner ham som en flink fyr, men lidt speciel. Han omtales som psykisk uligeeægtig, men det fortæller ikke så meget om hvordan han egentlig var. Intet peger på at der var konflikter, eller andre problemer end dem der nu engang er med at tage sig af en svært plejekrævende gammel kvinde. En kærlig søn, der jævnligt gik ture i kvarteret, med sin mor i kørestol. Men han var "nedbøjet" over sin mors skæbne.

Indersiden af Klintegaarden, Aarhus med have og springvand med skulptur

Selvfølgelig prøver politiet at finde ud af så meget som muligt, gennem obduktion og afhøringer. Peter Grove Munk fra Østjyllands Politi er på sagen. Med mindre der skulle være et afskedsbrev, eller et vidne med mere viden, lader sagen sig næppe opklare fuldt ud. Om det var medlidenhedsdrab, dobbeltselvmord eller en selvmordspagt.

Hvis det var en dårlig krimiserie, kunne forklaringen være at han blev træt af "den gamle kælling", og greb til en helt desperat afslutning af situationen. En mere realistisk historie ville være at det var hendes eget ønske at dø, og at den opofrende søn hjalp hende en sidste gang. Demente har jo ofte deres lyse øjeblikke. Og at han hellere ville dø, end at skulle til at forsvare sig.

Danmark har igen og igen disse ulykkelige sager. Jeg ville gerne kunne argumentere for at disse mennesker skulle søge hjælp i stedet, men hvor skulle de finde den? Når ønsket er at dø, er der ingen muligheder. Da svaret på forhånd ville være "nej", kan det jo ikke betale sig at spørge. Hellere klare det selv, uden at få andre øjne på om der dog ikke er en bedre udvej. Det er der da oftest, men ikke altid.

Mangelen på aktiv dødshjælp fører til selvmord. Vi har en høj selvmordsrate blandt ældre. Er det bedre?

Blodet spules bort efter selvmordene fra Klintegaarden, Skovvejen, Aarhus

Ekstra Bladet:
BT:
112-aarhus.dk, billedserie:


17 comments:

Anonym sagde ...

Det var da heldigt, at de døde, når der kun var 15 m ned. Man plejer ikke at dø af et så kort fald.

tosommerfugle sagde ...

Underlaget ved fald har stor betydning, også selv om 15 meter ganske rigtigt kan siges at være "i underkanten". Meldingerne lyder heller ikke som om sønnen døde umiddelbart, men at han blev så hårdt kvæstet at han kun overlevede kort tid. Hans allerede stærkt svækkede mor døde tilsyneladende med det samme.

Anonym sagde ...

Der er ikke noget, der hedder at dø med det samme. Døden er en proces.

tosommerfugle sagde ...

Vendingen "med det samme" betyder i praktisk sprogbrug "i løbet af meget kort tid". Hvis jeg dropper en melon fra 15 meter, ned på asfalt, splatter den ud "med det samme", også selv om et højhastighedskamera ville afsløre at dette er en proces.

Betydningen af "med det samme" kan heller ikke skelnes via en præcis tidsgrænse, almensproglige begreber afhænger af situationen.

Anonym sagde ...

Så er det forkert sprogbrug. Meget kort tid og med det samme er ikke det samme.

Anonym sagde ...

Ville du hellere dø ved et fald på asfalt fra en stor højde end at blive hængt eller skudt?

tosommerfugle sagde ...

Den forkerte sprogbrug er når du ikke vil indse at "med det samme" ikke kræver en momentant binært skifte. Et ordbogsopslag forklarer "med det samme" som "i løbet af næsten ingen tid". Det passer fint sammen med "meget kort tid".

Jeg gider ikke spilde tid på at rangordne forskellige metoder, der hver for sig har store variationer i udførelse, resultater og tilgængelighed.

Anonym sagde ...

Med det samme er som at slukke for lyset for altid. Ingen metoder fører dette med sig.

tosommerfugle sagde ...

Døden med det samme, altså således at processen fra levedygtig til uigenkaldeligt død tager meget kort tid, er noget der kan siges om masser af forløb hvor mennesker dør. Det tidsmæssige forløb der ligger i "med det samme" indebærer heller ikke at det nødvendigvis er uden at opleve hvad der sker, og måske føle smerter indtil "lyset" er væk.

"Med det samme" betyder heller ikke at det er nemt at planlægge med en måde, hvor der er sikkerhed for at det går sådan. Som pointeret er store variationer i udførelse, resultater og tilgængelighed. Masser af selvmordsforsøg, også med dramatiske metoder, går ikke som tiltænkt.

Anonym sagde ...

Jeg mener bare, at det er en sproglig forkert vending at bruge. 5 sek. (for bare at tage et eksempel) er ikke med et samme i min verden.

tosommerfugle sagde ...

Så er din sproglige fornemmelse forskellig fra hvordan det danske sprog bruges. En Google-søgning på "med det samme" viser at vendingen ikke bruges synonymt med "øjeblikkeligt", men tværtimod bruges om forløb der kan tage flere minutter (eller længere). Min udlægning "meget kort tid" er endda at stramme den, når den reelle anvendelse mere er at der ikke er et "mellemspil" med at der først gøres/sker noget andet.

Det var ganske bevidst at jeg udvalgte vendingen "med det samme", netop for at give sproglig elastik til en begrænset tidsmæssig udstrækning. Jeg har aldrig været i tvivl om at døden er en proces, men den kan gå så hurtigt at "med det samme" er en velvalgt dansk vending.

Ordkløveri er en af mine stærke sider.

Anonym sagde ...

Er der så nogen dødsmetoder, hvor man dør øjeblikkeligt?

Anonym sagde ...

Der er ikke nogen af artiklerne fra din Google-søgning, som viser, at "med det samme"-vendingen ikke bruges synonymt med "øjeblikkeligt?

tosommerfugle sagde ...

Du må finde andre steder når du forsat har brug for undervisning i forståelse og læsning. Jeg gider ikke spilde mere tid på at du blot kommer med "Rasmus modsat" påstande. Slut herfra.

tosommerfugle sagde ...

Et ton dynamit som sovebriks giver øjeblikkelig død, med mindre du begynder at tælle i nanosekunder, eller måler på løsrevne stumper væv i området.

Anonym sagde ...

Og hvor ville du få fat på dynamit henne?

tosommerfugle sagde ...

Det ville jeg ikke. Fat dog at der er noget der hedder sarkasme, og at denne blog ikke handler om vejledning ud i selvmord.

Logo sommerfugl