Et paradoks omkring homoseksualitet er hvorfor denne egenskab ikke uddør, når homoseksuelle må formodes at sprede deres gener mindre. Der kommer, i sagens natur, ikke børn ud af det, når to mennesker af samme køn har samliv og sex. Samtidig er der klare tegn på at arvelige faktorer har betydning for hvor mange der bliver homoseksuelle. Det er en medfødt orientering, og ikke et udtryk for psykiske barndomstraumer, en sygdom, eller en beslutning som kan træffes uafhængigt af generne. Muligvis kan en grad af biseksualitet kobles sammen med en beslutning om at holde sig til partnere af et bestemt køn, men det er en misforståelse at se seksualitet som en social konstruktion.
En simpel fortolkning af Darwins udviklingslære må være at hvis en egenskab reducerer mængden af afkom generne kan videregives til, skulle det medføre at færre og færre har disse gener, da disse ikke var "de bedst egnede" til at forplante sig. Dette er et vigtigt hovedprincip for evolutionen, og en så grundigt efterprøvet forklaring kan ikke bare være forkert.
Alligevel er der slet ingen tegn på at graden af homoseksualitet mindskes, så det tyder på at seksuel dragning mod samme køn mindst er neutral omkring forplantningsmæssig succes, eller måske snarere ligefrem en fordel. Men hvordan kan gener som mindsker individets chance for direkte genetiske efterkommere være en fordel, som medfører at disse gener videreføres til fremtidige generationer?
Genetikere argumenter her omkring at kombinationer af gener kobler homoseksualitet sammen med andre positive egenskaber, så denne "pakke" videregives på trods af en umiddelbar ulempe omkring dele af den. Eller måske at der ikke er gener som specifikt koder for homoseksualitet, men for en vis tiltrækning af det ene eller andet køn, således at større grad af seksuel lyst bredere set giver større forplantning, også selv om der bliver "sidespor" hvor det bliver individer af samme køn som bliver "interessante". Her vil jeg mene at hvis homoseksualiteten var en ulempe, ville evolutionen alligevel efterhånden fortrænge denne egenskab.
Det må altså være en konkret fordel ved homoseksualitet, genetisk set. Som forklaring på dette paradoks vil jeg forestille mig hvordan det kunne være tilbage i stenalderen, og lignende stammesamfund. Nogle helt centrale nedarvede egenskaber er evnen til at samarbejde, således at gener som fremmer en stammes evne til overlevelse gennem samarbejde, eller næstekærlighed, er gode egenskaber at have. Et individ som ellers har gode gener, kan have en afgørende svaghed ved at lægge afstand til det større samarbejde mellem stammens medlemmer. Egoisme er en stor ulempe, genetisk set, for arter som har succes gennem samarbejde.
Rent praktisk antager jeg at generne som giver mulighed for homoseksualitet ikke er så dominerende at de nødvendigvis medfører at individet bliver homoseksuel, men "kun" giver en vis chance for at barnet fødes sådan. En sammenligning kan her være med klonede kalve, også med præcis samme gener kan kalve have forskellige mønstre i pelsen, og forskellige måder at forholde sig til verden på. Der sker ting under fosterets udvikling som ikke udspringer af generne.
Når homoseksuelle individer ligefrem kan være en fordel for en stammes overlevelse, ser jeg det ud fra at medlemmer, som ikke seksuelt konkurrerer med de andre, kan have mere tid til at arbejde for hele stammens bedste, og måske også fremme samarbejdet ved ikke at se andre af samme køn som mulige konkurrenter. Deres indsats fremmer altså overlevelsen for de andres børn, og gruppens medlemmer har typisk så mange gener til fælles, at den stamme som har gener med en god chance for homoseksualitet har succes, dog således at det ikke bør være mere end en mindre del. Forplantningen er jo også vigtig, så det er godt nok at heteroseksualitet er det mest udbredte.
Til gengæld er der ingen ulempe. Homoseksuelle mænd som ikke gør "deres borgerpligt" omkring eget afkom overlader jo blot denne rolle til andre, som hellere end gerne vil donere deres sæd, og når de alligevel er genetisk beslægtede, er det ikke så afgørende om det er det ene eller det andet individ, bøsse eller ej.
Lesbiske kvinder, som helst vil dyrke sex med andre kvinder kan jo godt blive gravide alligevel.
Jeg vil mene at homoseksualitet har været en faktor som har været med til at sikre mennesket succes som art. Der er flere fordele, og inden ulemper, genetisk set. Det eneste problem er egentlig når der er opstået religiøse fordomme mod homoseksualitet, som bliver gjort til en synd, noget afskyeligt. Dette ændrer dog ikke på at generne stadig er der, som noget helt naturligt og sundt. Det er jo heller ikke lykkedes for religiøse fanatikere at udrydde homoseksualitet.
Lad mig slutte med at jeg ikke skriver det på egne vegne, som mand har jeg en standard seksualitet hvor jeg ikke føler lyst til sex med andre mænd. Jeg fik blot lyst til at tænke lidt ekstra over emnet, og sætte nogle ord på.
Nyere opslag
Opslag
0 comments:
Send en kommentar