Et paradoks omkring nogle selvmord illustreres af dette maleri. En dukke hænger i sine snore, der giver den liv. Men en af dem er en løkke om halsen, dukken bliver hængt. Den skal dø. Den er ved at klippe snorene med en saks. Så kan den blive fri for at blive hængt, men uden snore, intet liv. Den vil dø, bare på en anden måde. Er det selvmord at klippe? Er det en bedre måde at dø på?
Paradokset findes i virkelighedens verden når et "selvmord" ikke handler om død eller liv, men om at dø på den ene aller anden måde. Når liv ikke er en fremtidsmulighed, er det dog bedre end intet at få indflydelse på sin måde at dø på. Så kan det ofte blive et bedre beløb, både for hovedpersonen og de pårørende. Men der er jo nogen der mener at aktiv dødshjælp er meget forkert, og at det altid må være et krav ikke selv at søge en smule indflydelse, når den fører til selv at sige "slut".
Dukken smiler, når han fører saksen, med friheden til at løse sit paradoks.
Nyere opslag
Opslag
0 comments:
Send en kommentar