Endelig døde Nelson Mandela, den store humanist

Nelson Mandela sculpture by Marco Cianfanelli

Dagens nyhedshistorie, ud over en smule blæsevejr i Danmark, er at Nelson Mandela døde i den høje alder af 95 år. Medierne strømmer over af de traditionelle meldinger om at "det er et stort tab", og en sørgelig tragedie. Det er jeg nu ikke enig i.

Manden var gammel, stærkt svækket og syg. Sådan har det været i nu flere måneder, det er et livsvilkår at det ikke varer evigt. Med mindre et dødsfald indtræffer pludseligt, vil der ofte blive en periode hvor det går så skidt, at der kun er en skygge af mennesket tilbage, mens omgivelserne hædrer hvad der engang var et sundt og helt menneske. Selvfølgelig skal de svage gamle behandles godt og respektfuldt, men det er ikke sikkert at det indebærer at fastholde de sidste rester af kropsligt liv så længe som muligt.

Set på lang afstand, var min oplevelse at Nelson Mandela for et stykke tid siden kom så langt, at han fortjente at dø. Ikke fordi jeg ville af med ham, men fordi det bedste var at give slip. Gensidigt.

Jeg skal ikke forsøge mig med en nekrolog, men blot et par enkelte observationer. Nelson Mandela var et menneske, der fik en enorm betydning for den sydafrikanske region. Han startede sådan set som terrorist, men udviklede sig til at være et symbol på fred og ikke-vold. Som sådan var det logisk at han blev valgt som den første præsident for Sydafrika efter apartheid, men det kan siges at hans evner som administrator og leder ikke stod mål med hans status af landsfader.

Selv om han gjorde fejl, vil jeg alligevel sige at han var en god præsident, men mest på grund af de ting som ikke skete. Der var en meget stor risiko for at det ville udvikle sig til vold og kaos, men i stedet blev det starten på en god udvikling. Der er ingen tvivl om at den udvikling langt fra er overstået, og at landet stadig kæmper med betydelige problemer. Det vigtigste er dog at holde fast på de grundlæggende fredsværdier, som Nelson Mandela prægede nationen med.

Jeg vil håbe at folkeslagene kan holde sammen, nu hvor landsfaderen ikke er mere. Nu kan ingen længere læne sig op ad det gode symbol, Mandiba.

"This sculpture commemorates the arrest
of Nelson Mandela on this road in 1962.
The arrest set in motion his trial and subsequent
27 year incarceration and long walk to freedom."

Se også:

Drab som civil ulydighed

Karen Blixen: Det er ikke slemt at dø, det er godt

Albert Einstein, frivillig død med elegance

Mahatma Gandhi: Citater om aktiv dødshjælp