Den skarpe journalist og debattør Christopher Hitchens var velforsynet med holdninger til mange spørgsmål, og var ikke mindst kendt for sin polemiske religionskritik og sine politiske synspunkter. For to år siden døde han af en kræft i spiserøret, som med stor sandsynlighed kan tilskrives hans forbrug af alkohol og tobak. Han kæmpede en hård kamp mod kræften, men det lykkedes ikke at gøre mere end at trække tiden ud med kemoterapi.
Jeg blev nysgerrig efter at finde hans holdning til emnet "aktiv dødshjælp", men fandt dog ikke nogle udtalelser i forbindelse med hans alvorlige sygdom. Kort før sin død fortalte dog han i et interview om sit forhold til døden:
Before I was diagnosed with esophageal cancer a year and a half ago, I rather jauntily told the readers of my memoirs that when faced with extinction I wanted to be fully conscious and awake, in order to "do" death in the active and not the passive sense. And I do, still, try to nurture that little flame of curiosity and defiance: willing to play out the string to the end and wishing to be spared nothing that properly belongs to a life span.
However, one thing that grave illness does is to make you examine familiar principles and seemingly reliable sayings. And there’s one that I find I am not saying with quite the same conviction as I once used to: In particular, I have slightly stopped issuing the announcement that "Whatever doesn’t kill me makes me stronger."
[...]
In the brute physical world, and the one encompassed by medicine, there are all too many things that could kill you, don’t kill you, and then leave you considerably weaker.
Hans ønske var altså klart at tage alle stumper af livet med. Det kan også siges at passe sammen med hvad Christopher Hitchens i 1997 sagde i et interview om abort:
So, what is your position regarding the continued legal status of abortion?
Hitchens: There's no choice but choice. I mean that to sound the way it does sound. But there are choices about the conditions in which that choice is made.
I'm very much opposed to euthanasia. I've never understood why more of these people can't commit suicide. Why do they need a Doctor Kevorkian? It's very theatrical. I believe in a right to decide. [...]
Det lyder jo noget ambivalent. På den ene side er han klar modstander af aktiv dødshjælp, som må være forstået som at få direkte hjælp af en læge til at opnå døden. På den anden side tror han på retten til at vælge. Her udtrykt i hans undren over at der ikke er flere som begår selvmord i stedet for at ønske eutanasi.
Jeg tror dog ikke at han helt havde gennemtænkt argumentet. En del af det som regnes for aktiv dødshjælp er teknisk set hjælp til selvmord. Det vil typisk sige ved at den med behov for at dø, via en læge får udskrevet en "overdosis" af Pentobarbital. Det er et gammelt sovemiddel fra dengang "et glas sovepiller" gav en sikker vej til et smertefrit og nemt selvmord. Nyere typer sovemedicin egner sig ikke til selvmord.
Hvis det i nutiden det skal gøres uden hjælper, skal det ske ved at bryde loven, og i så god tid at der er sikkerhed for at den syge selv kan gennemføre de praktiske forberedelser. Det kan være urealistisk svært for nogle som er meget syge og svækkede, hvilket vil sige at et helt "selvstændigt selvmord" skal gennemføres i god tid, i stedet for at vente til grænsen for alvor er nået. Altså dø "for tidligt" i stedet for at få hjælp.
Mon Christopher Hitchens mente sådan? Det skulle ikke undre mig. Og det sker da også i virkelighedens verden. Mange som dør for egen hånd, ville måske hellere have hjælp til at kunne leve lidt længere.
Nyere opslag
Opslag
0 comments:
Send en kommentar