Bernardino Montañés Pérez: Capricho

Caprice / Capricho - Bernardino Montañés Pérez, 1891

Dette umiddelbart set lidt sukkersøde billede af to børn, måske søskende, der sidder i et vindue, er samtidig et vellykket udtryk for et mønster der går igen i mange kunstværker. Der er et andet motiv "gemt" i billedet, som samtidig er helt afgørende for at kunne fortolke hvad det egentlig handler om. Dobbeltheden er måske tydeligere i lille format. Kan du set det?

Frugterne og de andre ting på række i vindueskarmen er tænder, og børnenes hoveder udgør øjne i et kranium. Pigen holder en pynteting i hånden, som samtidig er næse-åbningen i dødningehovedet. Hovedtemaet i billedet er liv og død, som en påmindelse om livets skrøbelighed. Memento mori. Der er mange andre ting som lægger op til at være symboler i denne tolkning. Skrinet i forgrunden er mærket med forkortelser for liv og død. Vulkanen i udbrud er selvfølgelig noget der kan afslutte mange liv, men fuglene på himlen symboliserer liv samtidig med at de udgør suturer i kraniet.

Frugterne giver livskraft, men hvad mon den lille flaske indeholder? Terningen er kastet, livet er usikkert, og det er en falsk terning; to og fem skulle aldrig være synlige samtidig, men sidde på modsatte sider (summen af alle modsatte flader er altid syv). Livet symboliseres også af det sanselige, med duftende blomster, børnene rører og lytter til hinanden. Samtidig lægger jeg mærke til at drengen holder pigen under hagen som om at han holder et kranium i hånden. Muren udenom har en masse huller, der kunne være ældning eller skud. Døden igen. Livets lys omgivet af dødens mørke. De er hinandens forudsætninger.

Et udpræget vanitas-motiv.

Se også:

Bageren med vores daglige brød

Man skal ikke græde over spildt mælk, der ikke rådner

Se døden i øjnene

Hjemrejsen