onsdag den 17. december 2014
Døden i jordbærmarken
For en som kender maleriet "Udslidt" af H.A. Brendekilde er ligheden markant. Og kunstneren nævner da også selv at være inspireret af denne danske maler. Temaet er her "moderniseret" til store jordbærmarker i Californien, hvor fattige landarbejdere (ulovlige indvandrere fra Mexico) slider hårdt for en ussel løn. Hvor ingen kærer sig om deres liv og død, ud over dem selv.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
8 comments:
Altså.. mig og mine besynderlige associationsbaner. Jeg kom sådan til at tænke på den hér anmeldelse af en bog der virkelig virker interessant, måske fordi jeg kobler det sammen med de udenlandske bærplukkere som man hér i Sverige narrer til at komme og plukke bær for så urimelige vilkår at de end ikke havde fået så ringe løn var de blevet derhjemme... Hvoromalting er så tænker jeg at bare vi skal dæleme passe på og arbejde for at den slags ikke får lov til at findes hér (i Danmark, i Sverige). Ikke fordi det er ok at det findes andre steder, for er det selvfølgelig ikke - men vi er dæleme nødt til at også se på os selv, kritisere os selv, førend vi retter snuden udad.
Associationen til lønsænkere er da ganske godt ramt, så jeg håber da at du mener "besynderlige" på en positiv måde :-)
Et generelt problem her er at den vigtigste faktor for lønnen er hvor nemt det er at erstatte en medarbejder, og dermed hvor lav lønnen kan være uden at det bliver for svært at få arbejdskraft. Globaliseringen og billig transport bevirker at det (for produktion) bliver realistisk at konstatere at det også gælder jordbærplukkere. Den arbejdsgiver der ikke matcher laveste køn noget sted i verden, får et alvorligt problem med konkurrenceevnen. Og rigtig mange arbejdere tager imod i usle vilkår når alternativet er ingen penge at have.
Så du har da ret i at de højt besungne skandinaviske lande også gør sig gældende på bagsiden af medaljen. Derfor er det lidt sjovt at netop et af dansk kunsts hovedværker var reference for dette digitale kunstværk.
Desværre fandt jeg ikke ud af hvor kunstneren kommer fra, om sigtet peger langt væk, eller giver et spor til hvor skaberen har sine rødder.
Men det er jo så åbenbart noget af det bogen går på (som jeg ikke har læst endnu og derfor kun kan udtale mig trosmæssigt om.. ), at vi i de skandinaviske lande opfinder "nødvendigheden af den lave løn" hvorfor jeg måske også kunne være tilbøjelig til at mene at der skal større fokus på socialt engagement fra virksomhedernes side, selvfølgelig ikke ved tvang eller lovkrav men fra konsumenternes side idet der synes at have været større fokus på aktieejernes ønsker/krav om større uddeling fremfor hvad kunden ønsker - antageligt fordi kunden (du og jeg) ikke er tydelige nok i vores krav...
( Men du er jo supermand. :-) -En hemmelig muse... Du om nogen må da kunne finde ud af hvor kunstneren kommer fra!?, ellers begynder jeg jo ligefrem at tænke i konspirationsteorier og den slags - hvorfor vil nogen holde oprindelsen skjult....... )
Uklarhed og spejlende flertydighed er da ellers gavnligt, når det kan inspirere til grenede associationer, i stedet for blot at berette én udgave. Det burde sådan en ikkepoet som dig da ellers ligefrem nyde, også ud over den eksplicitte poesis implicitte rebus. En skjult oprindelse lader to verdener se hinanden!
Rent praktisk kan jeg tilføje at jeg har udeladt efterforskning, såsom at se efter yderligere værker fra samme hånd, og hvor de ellers er omtalt. Eller at se om der var detaljer på den ikke offentlige-profil i det forum som jeg stødte på en tråd fra. Eneboeren er lige flyttet, og uden anden internet adgang end mobilnettet sættes taletidskortet helst ikke i brand...
Fair nok - også jeg er jo blevet stærkt begrænset i min mulighet for at bruge nettet efter min flytning, og vist har du ret - til den ene side - at jeg sætter pris på nuancer og mulighed for flertydighed. :-) , til den anden side vil jeg også nogen gane gerne vide om der ligger en "skjult" agenda bag et værk måske særlig fordi vi idag (muligvis også tidligere) har nogen mennesker som gir sig ud for at være nogen eller noget de ikke er i kunstens navn (politikkens) og så er kunsten ligepludselig slet ikke så fri mere.... Så.... både og. :-)
En skjult dagsorden plejer jeg først at mistænke hvis noget lugter. Rigtig mange ting kan da tolkes ind i en "mere politisk korrekt" dagsorden, uden at der er grund til at mistro skaberen. Jeg tiltror fx heller ikke Astrid Lindgren / Pippi Langstrømpe racisme, børneporno, og hvad paranoide tolkninger nu ellers tilbagedaterer af nutidige vanvittige moralske koder.
Så jeg foretrækker at tiltro kunstneren samme sociale indignation som H.A. Brendekilde, blot omplaceret efter hjertet. Jeg fandt trods alt ikke den visuelle gendigtning i en skandinavisk sammenhænge.
Jeg har da fuld forståelse for ønsket om afklaring, men netop her på bloggen efterlader jeg helt bevidst tit læseren til at afslutte med sin egen tolkning, uden at lægge en analyse frem. Små detaljer kan, for den der spotter dem, hjælpe på vej til at se hvordan der kan tolkes i modstrid med normale forventninger.
At det så også sker ubevidst, er så en anden sag.
Det ultimative demokrati er kasseapparatet. Når de fleste købere afgiver deres stemme ved at købe billigt i stedet for en tilsvarende vare med højere pris, kommer den lokale virksomhed i klemme. Den billige transport til/fra regioner med lavere lønninger giver den lokale virksomhed et problem, eller "udfordring" som nogle hellere vil kalde det. Bedre lønnede arbejdere skal være meget mere effektive, ellers stiger prisen med mere end tilsvarende fald i salget til følge. Kun ganske få kunder vil betale ekstra for lokalt, når det ikke giver mere i vognen.
Socialt engagement udtrykt som god løn koster jo penge, som der ikke er så mange af når kunderne ikke vil betale. Skuden synker, og investeringerne går til områder hvor produktionspris plus transport er mere konkurrencedygtige. Aktionærerne vil da gerne have en løsning så lokalt produceret giver overskud, ellers lukker biksen jo.
Når SAS hele tiden er i problemer, er en del af årsagen at deres personale har bedre vilkår (især løn) end dem som ikke er så gode til vore skandinaviske sprog. Kunderne strømmer i stedet til lavpris-selskaberne, hyggeværdien ved en stewardesse som kan dansk er ikke mange kroner værd på feriebudgettet. Det ultimative demokratur.
Så det holder ikke at påstå at "nødvendigheden" af lavere løn er en "opfindelse" her i nordeuropa. Et spørgsmål er om vi kunne finde bedre løsninger end at konkurrere på produktion med tilsvarende maskiner og produkter. Kan det ske på andre måder end at forbrugerne accepterer at betale gildet? De fleste siger nej, med mindre det bliver socialt uacceptabelt at købe varer med lang trnsport.
Eller sagt meget kortere. Kun en lille del af kunderne har noget krav her, ud over personlig cost/benefit.
(Beklager at jeg overså din første kommentar, indtil jeg igen var inde).
Send en kommentar