En morgen i januar 2014 dræbte den 63-årige mor Anny Hansen sin 43-årige multihandicappede datter Dorte med en kniv, i deres hjem på Konge-Åsen i Skælskør. Det lykkedes ikke at gennemføre et selvmord bagefter. Nu er hun idømt en hård straf på 11 års fængsel, kun lige under maksimumsstraffen for mord, 12 år. En tragisk historie, og et spørgsmål kunne være om det er en rimelig måde at straffe drabet på.
Som moderen fortalte om historien, er baggrunden at Dorte ved fødselen ikke fik ilt nok. Det gav så store hjerneskader, at hun ikke kunne ret meget, og intet sprog havde. Siden Annys mand døde for et par år siden, stod hun alene med den store opgave at tage sig af den hjælpeløse datter, uden aflastning.
Dorte tilbragte noget af tiden i et specialtilbud. For nogle år siden var det i Slagelse, hvor hun fik genoptræning. Angiveligt for at spare på handicap-kørsel besluttede kommunen sig for at hun i stedet kom på den lokale Solskinshuset. Det var Anny stærkt utilfreds med, og fortalte i retten om hvordan hun så datteren sygne mere og mere hen. Uden gang-træning blev det nødvendigt med kørestol for at kunne komme rundt. De ansatte havde ikke tid, og Anny betegnede det som "ren og skær opbevaring".
Det gik værre og værre, og blev altså til at moderen besluttede sig for at det måtte være bedre for hendes højt elskede datter at dø. Hun besvarede anklagerens spørgsmål om hvorfor hun havde slået sin datter ihjel med "Fordi jeg ikke mener, det kan være rigtigt, at man skal behandle de svageste på den måde".
Og det er sådan set det der gør sagen mindre klar omkring rimeligheden af den hårde straf. Tilsyneladende er der ingen grund til at betvivle moderens oprigtighed, og kærlighed til sit barn. Havde det virkelig været bedre for datteren at fortsætte det "liv", der gik dårligere og dårligere? Uden et sprog blev det moderens egne tanker og vurderinger der blev det afgørende.
Måske er det blot vanetænkning at det havde været i datterens tarv at leve så længe som muligt. Måske gjorde moderen virkelig det bedste for sit barn. Uden et sprog, uden en mulighed for at datteren selv kunne vælge, kan det ikke kaldes for aktiv dødshjælp. Men det er alligevel noget der minder om det. Måske. Medlidenhedsdrab kan det kaldes, men det begreb findes ikke i straffeloven. Det tætteste er "drab på begæring", men det kræver jo en fungerende hjerne og sprog. Tog moderen barnets liv, eller gav hun det en nådig død?
Hvad havde været bedre om moderen havde gjort? Eller rettere, hvad havde været det mindst ringe? Noget?
BT:
- Mor tilstår knivdrab på voksen datter
- Frygtelig tragedie: Her dræbte mor sin handicappede datter med kniv
- Myrdet datter lå død i 10 dage: Gæster opdagede ikke familie-tragedie
- Naboer til tragedie: Hun elskede sin datter utroligt højt
- Er det forklaringen på, at mor dræbte sin datter?
- Mor tiltalt: Slog sin handicappede datter ihjel
Ekstra Bladet:
Nyere opslag
Opslag
0 comments:
Send en kommentar