Eventyret "Den lille Havfrue" af H.C. Andersen er jo blevet lidt af et nationalklenodie og symbol på Danmark, sammen med den lille bronzeskulptur (af Edvard Eriksen) som blev stillet op for netop 100 år siden.
Ud over de mytiske og mystiske eventyrlige elementer, med havfolkenes fantastiske verden under havet, er eventyret bygget op omkring to sammenspundne tråde. For det første handler det om døden, og sjælens mytologiske liv efter døden. For det andet er det en klassisk kærlighedshistorie, hvor den lille Havfrue som kulmination på sin søgen mod menneskenes verden, forelsker sig i den smukke unge Prins, som hun reddede fra døden. En ulykkelig kærlighed, trods den meget høje pris hun betalte for at få chancen, skulle prinsen holde bryllup med en menneskelig prinsesse.
Næste morgen ville hun dø, med bristet hjerte ville den lille Havfrue blive opløst som skum i havet. Samme skæbne som andre havfolk, fordi hendes stræben efter at få en udødelig sjæl ikke lykkedes. Den havde hun fået hvis en mand var blevet forelsket i hende, og lovet evig troskab i ægteskabet. Prinsen, som hun elskede forgæves.
Hendes søstre skaffede hende en kniv, så hun havde en mulighed for at vende tilbage til havfolkens liv under vandet, og få sin fiskehale tilbage. Med en skarp kniv skulle hun dræbe prinsen, og lade hans varme blod stænke sine fødder. Hun havde muligheden for at vælge ondskab, men valgte i stedet at være god, og kaste kniven i havet. Derefter styrtede hun sig selv i bølgerne, sprang frivilligt i døden. En analyse eller fortolkning kunne være at se det som en slags selvmord, i stedet for at afvente at morgensolens stråler ville afslutte hendes eksistens.
Her bliver eventyret meget religiøst, hvor hun efter døden svæver blandt luftens døtre. Gennem tre hundrede års gode gerninger kunne hun alligevel skabe sig en udødelig sjæl. Som usynlig luftånd skulle hun bringe vederkvægelse og lægedom til mennesker. Svæve omkring dem, ind i deres huse, bringe lindring og blomsterduft. Denne afslutning lyder som en blanding af den katolske myte om skærsilden, med at skulle "arbejde" som engel i stedet for at pines i skærsilden. En prøvetid før hun kunne komme i himmelen, til det evige liv.
Gennem hendes selvmord fik hun altså muligheden for alligevel at få en udødelig sjæl, i stedet for eksistensens ophør i havet skum.
Nyere opslag
Opslag
0 comments:
Send en kommentar