Simon Grotrian: Kirkegården uden mig

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

Dette grafiske figurdigt af Simon Grotrian spiller med ganske enkle midler på sit typografiske billede på kirkegården. 25 rækker med hver 16 "+" (kors), bortset fra at sidste række afsluttes med én tom plads. "Kirkegården uden mig", fra digtsamlingen Talkumekspressen, 2006.

En helt umiddelbar tolkning må være at se det som kontrasten mellem liv og død. Når jeg ikke er på kirkegården er jeg i live. Jeg er. Som udtrykt af Piet Hein: "husk at leve mens du gør det". Den chance går væk med døden, med ophøret af eksistensen. Jeg er på kirkegården, jeg var.

Den helt ensartede opstilling af kirkegårdens nøgne kors minder mig i øvrigt om en af de kæmpestore soldaterkirkegårde. Krigens massegrav. Uden mig.

Et andet perspektiv er at se på de 399 kors som generationer tilbage i tiden. Det vil sige nogle tusinde år af døde mennesker, der gik forud for mig. Det passer nogenlunde med hvad vi kunne kalde for historisk tid, og gamle begravelsesritualer frem til vor tid. Men jeg lever, endnu da. Næste række kommer snart.

Det kunne også ses som udtryk for "mig" efter døden. Jeg er væk, er ikke på kirkegården. Uden mig. Dermed også før døden; deltager ikke i den kirkelige dødekult.

Se også:

Storm P - Klovn, Fra vugge til grav (Linedanser)

Emil Aarestrup - Angst for livet

And I'd choose oblivion

Døbefont i hvid marmor