Til en vissen blomst
Dit violette blomsterblad er falmet.
Saa grum er Døden mod din skønne Farve.
I Skyer har jeg set den samme Farve
forvandle sig til hede Purpurdrømme.
I silke har jeg set den hektisk briste.
Din grønne Katafalk er mørk og klæbrig.
Sørgmodig sanser jeg din død i Aften
I Mogens duftede du af Sol og Sødme.
Jeg skar dig med min Kniv, og bar dig ind.
Jeg fæsted dig på Silken ved mit Hjerte.
Nu stinker allerede du af graven.
Saa grum er Døden mod din korte dag.
Tekst: Hulda Lütken (1943)
Fra digtsamlingen Livets Hjerte
Nyere opslag
Opslag
0 comments:
Send en kommentar