Billedhuggeren
Niels Hansen Jacobsen lavede den dramatiske skulptur "
Trold, der vejrer kristenblod" i slutningen af 1800-tallet. En flot arketype af en grotesk trold, med markante furer, muskuløse lemmer, horn i panden, og frygtindgydende kløer som hænder. Sådan som eventyr og gammel kristendom ynder at forestille sig trolde, som i familie med Fanden selv.
Jeg vil kalde det for en meget kristen skulptur, i kraft af navnet.
Niels Hansen Jacobsen mente den som et billede på ondskaben. Et lurende monster som nyder at drikke kristenblod og spise kristenkød. Det vil egentlig bare sige menneskeblod og menneskekød. Dengang var det i meget høj grad forventet at mennesker i Danmark jo var kristne, så det var ikke nogen stigmatisering af kristendommen.
Det ser mere ud som en henvisning til ældre eventyr, hvor der netop bruges troldefigurer som mæsker sig i menneskers kød og blod. Pas på ondskaben. Som kunstneren selv fortalte i 1923:
»Allerede som ganske ung satte jeg mig som Maal at skabe en Trold. Det kom vel noget af den Tid, jeg voksede op i. Folk var mere overtroiske dengang, og Tale om Spøgelser og Trolde hørte med til det daglige. Jeg kaldte dengang mit Værk for »Trold, der vejrer Kristenkød«, men nu er jeg mere kommen til at nøjes med at sige »Trold«; thi det kunde i og for sig lige saa godt være Trolden Grendel, der gaar løs mod de gæve Kæmper. At vælge en Trold som Emne for sit Arbejde er der ikke noget særligt i. Der tales jo saa meget om Trolde i vores Folkepoesi. Tænk blot på Trolden Find, der staar med Viv og Barn i Lund Domkirkes Krypt, og de gotiske Kirker er meget ofte udsmykket med allehaande fantasifulde Figurer. Jeg husker en Trold i Relief, der fandtes paa den gamle Kirke i Holsted - ‘Bjøvlund Trold’ blev den kaldt... og nu skal min trold altså opstilles i Vejen. Den skal komme listende, grum og blodtørstig og snusende lugten af kristenkød ind gennem de opspilede næsebor!«

Først blev skulpturen opstillet i nærheden af
Jesuskirken i Valby, men det bekom ikke hele menigheden vel, så den blev
flyttet til Glyptoteket. Mange år senere ville Jesuskirken gerne have den tilbage, men det blev til at de fik lavet en kopi. Skulpturen er også
centrum for et springvand ved
Vejen Kunstmuseum.
En lidt komisk historie går på at bruge skulpturen (byens vartegn) som udsmykning på en ny bygning i Vejen. Så meldte en gruppe kristne at de altså var noget så fornærmede. De var flintrende ligeglade med at statuen ikke er anti-kristen, men netop meget i tråd med de kristne mytologi. De var altså fornærmede. Desværre førte det til at planen blev opgivet.
Jeg synes ellers snarere at ateister kunne have haft grund til at være fornærmede, men jeg har ikke hørt nogen være fornærmede over en sådan stigmatisering af ikke-kristne som blodtørstige sataner.
PergaMent:
Berlingske:
Kristeligt Dagblad: