Solskinsstemningen omkring to sommerfugle blev til en tragedie og selvmord. Og en retssag mod den anden sommerfugl for ikke at kræve at hun skulle lide videre.
Nårh... Stakkels gamle kat. Han ser godt nok noget forknyt ud på en meget udtyksfuld måde. Helt klart en mennesketype. Men vinduet er åbent. Modløsheden er hans fængsel eller også er det en lidt gammel og overlegen verdenstræthed. "Jeg orker ikke jage mus i skoven mere, en kat i min alder vil heller sidde her og kigge ud". Det er hans poter over kors og de flade ører der får ham til at se sådan lidt mere muggen end bedrøvet ud. Ville han mon overhovedet gå ud, hvis kattemor kom og tog ham i nakkeskindet og satte ham udenfor døren? Katte er i de hele taget ofte irriterende skizofrene... Så vil de ud og så vil de ind.., de vil altid være det modsatte sted af det de er. Meget menneskeligt :-)
En kattepine bliver det netop først for alvor når vinduet er åbent: "Du har jo din frihed, hvad er der galt?"
Det var meget enklere da vinduet var lukket, og katten kunne protestere mod sin husarrest. Mjave frem og tilbage i sin kattejammer: "Jeg vil ud!"
Da den kunne længes efter den anden side, og fantasere over hvor vidunderligt der var derude ved katteurten. Hvor begrænsende dens lille trygge kattepension var. "Jeg er i fængsel".
Men nu var der så en kattelem, og derfor intet håb længere. Kattepis!
Ind til kattemor igen, så er der nok noget kattemad. Men det kurerer ikke kattesyge eller kattelopper.
Jeg skriver med basis i en tragedie der førte til at jeg lod min kæreste få fri til at begå selvmord. Døden var ikke det værste.
Jeg står for holdninger om respekt og menneskelighed, også når behovet er at dø. Dermed også aktiv dødshjælp, medlidenhedsdrab og hjælp til selvmord.
2 comments:
Nårh... Stakkels gamle kat. Han ser godt nok noget forknyt ud på en meget udtyksfuld måde. Helt klart en mennesketype. Men vinduet er åbent. Modløsheden er hans fængsel eller også er det en lidt gammel og overlegen verdenstræthed. "Jeg orker ikke jage mus i skoven mere, en kat i min alder vil heller sidde her og kigge ud". Det er hans poter over kors og de flade ører der får ham til at se sådan lidt mere muggen end bedrøvet ud. Ville han mon overhovedet gå ud, hvis kattemor kom og tog ham i nakkeskindet og satte ham udenfor døren? Katte er i de hele taget ofte irriterende skizofrene... Så vil de ud og så vil de ind.., de vil altid være det modsatte sted af det de er. Meget menneskeligt :-)
En kattepine bliver det netop først for alvor når vinduet er åbent: "Du har jo din frihed, hvad er der galt?"
Det var meget enklere da vinduet var lukket, og katten kunne protestere mod sin husarrest. Mjave frem og tilbage i sin kattejammer: "Jeg vil ud!"
Da den kunne længes efter den anden side, og fantasere over hvor vidunderligt der var derude ved katteurten. Hvor begrænsende dens lille trygge kattepension var. "Jeg er i fængsel".
Men nu var der så en kattelem, og derfor intet håb længere. Kattepis!
Ind til kattemor igen, så er der nok noget kattemad. Men det kurerer ikke kattesyge eller kattelopper.
Det var kattens, som mennesker også er :-)
Send en kommentar