Solskinsstemningen omkring to sommerfugle blev til en tragedie og selvmord. Og en retssag mod den anden sommerfugl for ikke at kræve at hun skulle lide videre.
Billedet og titlen får mig til at tænke på et menneske jeg for tiden lærer bedre og bedre at kende. Hun lider af angst, og hendes verden er derfor i stor udstrækning reduceret til en betragten på afstand. Hun er et menneske som selvfølgelig rummer en dyb længsel og drøm om at kunne falde naturligt i med det, der findes bag ruden, men som har mistet evnen til at kunne holde ud at være i alt det derude. Angsten overtager styringen lige så snart vi forlader de trygge rammer inden døre. Det må være meget smerteligt at have det sådan. Hun er fanget.
Ruden er netop en smertefuld grænse ud til livet, ud til den "farlige" verden. Samtidig giver den en "sikkerhed" ved derved at være på afstand, men det gør det jo blot sværere at bryde igennem.
Så er det måske bedre at gøre som katten, langsom udvide cirklerne lidt ad gangen, så trygheden stadig kan følge med. Længslen kan så ikke blive tilfredsstillet uden videre, men så er det måske bedre at få oplevelsen af at nå længere og længere ud. Stille og roligt, i stedet for at angsten flammer op.
Jeg skriver med basis i en tragedie der førte til at jeg lod min kæreste få fri til at begå selvmord. Døden var ikke det værste.
Jeg står for holdninger om respekt og menneskelighed, også når behovet er at dø. Dermed også aktiv dødshjælp, medlidenhedsdrab og hjælp til selvmord.
2 comments:
Billedet og titlen får mig til at tænke på et menneske jeg for tiden lærer bedre og bedre at kende. Hun lider af angst, og hendes verden er derfor i stor udstrækning reduceret til en betragten på afstand. Hun er et menneske som selvfølgelig rummer en dyb længsel og drøm om at kunne falde naturligt i med det, der findes bag ruden, men som har mistet evnen til at kunne holde ud at være i alt det derude. Angsten overtager styringen lige så snart vi forlader de trygge rammer inden døre. Det må være meget smerteligt at have det sådan. Hun er fanget.
Ruden er netop en smertefuld grænse ud til livet, ud til den "farlige" verden. Samtidig giver den en "sikkerhed" ved derved at være på afstand, men det gør det jo blot sværere at bryde igennem.
Så er det måske bedre at gøre som katten, langsom udvide cirklerne lidt ad gangen, så trygheden stadig kan følge med. Længslen kan så ikke blive tilfredsstillet uden videre, men så er det måske bedre at få oplevelsen af at nå længere og længere ud. Stille og roligt, i stedet for at angsten flammer op.
Send en kommentar