Logo sommerfugl

fredag den 29. juli 2011

Selvmord bedre for Anders Behring Breivik? Er han sindssyg?

Caria Naess ved en mindehøjtidelighed i Sydney, med hjerte af fyrfadslys arrangeret over Norsk flag

Det barbariske terrorangreb i Oslo og på Utøya har naturligt nok tiltrukket omverdenens fokus på Anders Behring Breivik og hans baggrund for ganske afslappet og koldblodigt at jagte og nedskyde unge på en lille og overskuelig ø, mens han kunne sikker på at der ville gå et stykke tid før politi eller militær kunne gribe ind. Denne massakre gør det svært at forstå meningen med massemord på uskyldige unge.

Sindssyg er han blevet kaldt af mange. Ud over ordets bibetydning som skældsord, mener jeg dog at det er helt malplaceret i forhold til Anders Behring Breivik. Det skulle betyde at han lider af skizofreni, har en svær psykose, neurose, eller noget i den retning. Altså uklare psykiatriske diagnoser der især karakteriseres ved at den sindslidendes tankeverden præges af ting som omgivelserne ikke oplever baggrunden for.

Det er ikke "nok" at være uenige om betydningen af de ting som erfares om omverdenen. Ellers ville det betyde at konspirationsteoretikere, eller meget religiøse mennesker, skulle kaldes for sindssyge. De lever i en virkelighedstolkning, der på udvalgte punkter kan være meget forskellig fra hvad andre mennesker opliver. Med basis i en ikke-beviselig tro på at "noget større" styrer verden i det mere eller mindre skjulte, og forbryder sig nogle afgørende principper for rigtigt og forkert. Der kan være rigt grundlag for uenighed her, eller mellem forskellige grupper, men det har intet med sindssyge at gøre.

Tydeligvis har Anders Behring Breivik levet i en stor konspirationsteori, hvor han har set sig selv som en frihedskæmper i kamp for hans idealer og fundamentalistiske kristendom. En slags moderne korsfarer, der ser bekæmpelsen af islam som en æresfuld sag. En så påtrængende sag at det er forræderi ikke at bekæmpe islam og muslimer. Den virkelighedsopfattelse er der endda mange andre der lever i, også selv om de ikke bifalder de metoder som Anders Behring Breivik betjener sig af.

Anders Behring Breivik under politibevogtning
(Jeg har helt bevidst undladt at bruge et pressebillede fra
Anders Behring Breivik's eget propagandamateriale).

"Han burde have begået selvmord" har jeg også set mange betragtninger om. Igen noget som jeg ser som udtryk for en grundlæggende misforståelse. Måske er denne betragtning inspireret af skoleskyderier, hvor et plaget menneske begår "udvidet selvmord", ved først at gå amok i de kredse som det ikke lykkedes at finde sig til rette i.

Jeg tror også at det ville have været meget mere "bekvemt" for mange om ABB havde afsluttet sin massakre med at skyde sig selv, eller presse politiet til at dræbe ham. Så ville det være meget nemmere at udskrige ham som en enkeltstående "gal mand", en sindssyg morder. At afgrænse tragedien til en farlig "psykisk syg" mand.

Anders Behring Breivik var ikke det mindste sindsyg, selv om hans forsvarer griber til dette halmstrå, for dog at forsøge at løfte sin håbløse opgave. Morderen havde velovervejet og med stor omhu planlagt sin udåd i årevis, inklusive sin mediestrategi. Gennem sin forbrydelse får han alverdens massemedier til at udbasunere hans synspunkter igen og igen, til slet skjulte glæde for andre ekstremister, uden samme "handlekraft". Tilsyneladende havde han forventet at blive dræbt, eller underkastet tortur, og derved fremstå som en martyr, i stedet for som terrorist.

Et civiliseret samfund skal ikke besvare en barbarisk forbrydelse ved at søge en barbarisk hævn. Ingen straf kan "betale" den voldsomme forbrydelse som Anders Behring Breivik begik. Hvad vi skal gøre er at beskytte os mod ham, og især mod hans ekstreme synspunkter om religionskrig. Synspunkter som han har fundet rig dækning for blandt også danske ekstremister.

Elizabeth Amundsen med en rød rose græder ved mindehøjtidelighed i Oslo


11 comments:

Marian sagde ...

Det er ikke korrekt, at skelne mellem "sindssyge" med reference til mennesker, der er stemplet som bl.a. "skizofrene", og det, at bare tolke virkeligheden forskelligt, som du gør det her. Før man med rette kan påstå, at "skizofrenes" forestillinger mangler baggrund i virkeligheden, og ikke også er en form for "anderledes" fortolkning, nøjagtigt som de fortolkninger, der resulterer i konspirationsteorier og religiøse overbevisninger, bør man kunne bevise, at der ikke findes noget sådant grundlag. Kan du (eller psykiatrien for den sags skyld) det? Forskellen mellem "sindssyge" og samfundsmæssigt mere accepterede virkelighedsfortolkninger er udelukkende den, at de sidste deles af samfundsmæssigt accepterede grupper af mennesker (trossamfund, politiske foreninger, etc.). Mens de første er individuelle. Kvalitativt består der altså ingen forskel, og der findes intet grundlag for at skelne, som du gør det her.

Marian sagde ...

P.S.: Et eksempel: Nogle påstår, L. Ron Hubbard var "skizofren", "sindssyg". Uden tvivl gjorde han brug af en noget "anderledes" fortolkning af virkeligheden, og ville dermed kvalificere til en diagnose. Men han fik altså en hel del mennesker til at dele hans fortolkning, og blev på den måde grundlægger af en religion/sekt, i stedet for at blive psykiatriseret. Som sagt, kollektive massepsykoser adskiller sig ikke kvalitativt fra de individuelle af slagsen.

tosommerfugle sagde ...

Sindssyg kontra konspirationsteoretiker vil jeg nu holde fast i som en nyttig principiel skelnen. Men jeg vil bestemt ikke gøre det til et klart grundlag for at stille diagnoser, for så lander det netop i den uklarhed som du så rigtigt peger på. Min skelnen går på en slags arketyper.

Ordet sindssyge bruges jo typisk om psykoser, og her arketypisk om syns/høre-hallucinationer. Altså ting som ikke afhænger af forskelle i evne til at sanse omverdenen, og hvor den psykotiske kan være overbevist om at sanse ting som andre tilstedeværende helt ærligt ikke sanser, heller ikke efter at være gjort opmærksom på det. Fx "at høre stemmer".

Konspirationsteorier (og religiøse overbevisninger) er, arketypisk set, ikke baseret på uenighed om konkrete fakta om hvordan den umiddelbare virkelighed er, men på at der kan være stor forskel på hvilke værdier og prioriteter der danner grundlag for at forstå hvordan tingene hænger sammen.

På dette arketypiske niveau mener jeg godt at det kan forsvares at skelne. På den anden side er jeg ganske udmærket klar over at stemplet "sindssyge" alt for ofte er blevet brugt på nogen som "bare" har grundlæggende andre prioriteter og værdier - som sætter sig uden for kulturens opskrift på hvordan en normal borger indretter sit liv og filosofi.

Min pointe med at skelne er ikke at lege psykiater, men at undgå at en rabiat terrorist som Anders Behring Breivik søges forklaret ud fra sindssyge / psykisk sygdom. Altså den desværre ofte sete misforståelse om at "psykisk syge" er nogle farlige mennesker, der skal underkastes indespærring og/eller medicinerning. Her tror jeg bestemt godt at vi kan blive enige :-)

Men jo, jeg ved godt at psykoser ofte kobles med vrangforestillinger og svækket realitetssans. Og her bliver det for alvor uklart, og hvor afgørende forskelle verdensopfattelse bruges som grundlag for at erklære at der er noget alvorligt galt med den anden. Her er religion dog et typisk nogenlunde accepteret grundlag for at afstå fra at kræve at alle assimileres i samme måde at se "virkelighedens verden" på.

Religiøse/spirituelle oplevelser er ganske rigtigt også et grænseområde, hvor jeg foretrækker at være ret tilbageholdende med at sætte diagnostiske begreber på.

Jeg har set at nogle religiøse mennesker fortæller at de fik spirituelle oplevelser ud af psykedeliske stoffer. Andre fortæller om ting som snarere ligner psykoser. Her bliver det jo så for alvor svært at afgøre hvad der skal kaldes for psykotisk, og derfor satser jeg jo på at "nøjes" med de "arketypiske" måder at bruge begreberne på, uden at gøre dem til kasser som alt skal sorteres ud i.

Og jeg tror mere overordenet set ikke at vi er så uenige endda...

Marian sagde ...

Jeg tænker nu, at man kun kan bruge begrebet "sindsyg" som et abstrakt begreb, der søger at fremstille nogle virkelighedsfortolkninger og deraf følgende handlinger/reaktioner som ubegrundede og følgeligt uforståelige. Her er f.eks. en norsk psykolog, der betegner Breiviks handling som uforståelig, samtidigt med, at der i indlægget også tages afstand fra, at diagnosticere, mens der dog, og også samtidigt, antydes noget i retning af personlighedsforstyrrelse. Det er, paradoksalt nok, så beroligende, når vi kan indbilde os, at nogle mennesker handler grundløst og derfor uforståeligt. Hvis dette er tilfældet, så kan det i hvert fald ikke ske for os, der altid bare handler velbegrundet, og helt forståeligt.Der er en ting, der skræmmer mere, end "sindssyge", og det er, at enhver "sindssyg" handling i realiteten er lige så velbegrundet og forståelig som alle andre handlinger. "Sindsyg" som begreb beskytter mod denne, skræmmende, indsigt.

Jeg er ikke enig i, at "vrangforestillinger" og "hallucinationer" kvalitetsmæssigt afviger fra det, vi kalder en "normal" oplevelse af verdenen. I det omfang som vores alles oplevelse af verdenen er farvet af vores erfaringer, lider vi alle af "vrangforestillinger", og i det omfang som vi alle tænker, hører vi også alle stemmer.

Det, jeg ikke bryder mig om i dit indlæg her, er at du vil afgrænse Breivik fra psykiatrisk stemplede mennesker. Netop det, som du siger, skal tjene til at modvirke stigmatisering, bliver igennem afgrænsningen faktisk til diskriminering. Her godt nok ikke i form af "de farlige psykisk syge", men til gengæld til "de stakkels sindsforvirrede, der har mistet kontakten med virkeligheden". Det er det sidste, der gør psykiatrisk stempling overhovedet muligt. Har kvinden, der bliver skræmt af enhver nok så lille lighedstræk mellem tilfældige personer, hun møder i hverdagen og sine overgribere, og derfor føler sig forfulgt, mistet kontakten med virkeligheden, er hun "paranoid skizofren", som psykiateren mener, med henvisning til at hun jo ikke har beviser for, at voldtægterne faktisk fandt sted (beviser?! det skete for godt 20 år siden), eller reagerer hun, som vi alle ville reagere, hvis vi var i hendes situation?

"Sindssyge" findes ikke i den virkelige verden. Kun fornægtelse af årsagssammenhænge. Og her er det interessant, at der godt nok har været en del fokus på voldelige videospil og deslige mht. Breivik, men at der, såvidt jeg kan se, er ingen, der har set på, hvilke erfaringer Breivik ellers har gjort i livet. Hvorfor har han f.eks. i 15 år ikke haft kontakt med sin far? Det er nok mere ved at se nærmere på denne omstændighed, end ved at se på videospil, at vi ville kunne få "bid" mht. en årsag. Men vil vi have den slags "bid"? Eller føler vi os bedre tilpas med at skyde skylden på Breiviks computervaner?

Marian sagde ...

Endnu et P.S.: Mht. kvinden, jeg nævner: lighedstrækkene er reelle nok, og det er også reelt nok, at nogle af de mennesker, der bærer dem, har været ubehagelige overfor hende. Så vi taler ikke rent opspind = "sindssyge".

tosommerfugle sagde ...

Personlighedsforstyrrelse er ikke et begreb som jeg synes kan bruges til noget fornuftigt, da det forudsætter en normativ forståelse for hvad en ikke-forstyrret personlighed er, og det implicitte med at se forstyrrelsen som en "sygdom"; noget som ikke rigtig er den pågældendes ansvar. Hvad Anders Behring Breivik ser ud til at have af personlighed forekommer mig at være utiltalende nok til talrige skældsord, og selv om der kan tænkes over hvad der har ført ham dertil, mener jeg ikke på nogen måde at det kan "undskylde" ham, eller reducere hans grad af ansvar for sine handlinger. Disse er bestemt "velbegrundede" ud fra hans livssyn, men dette egner sig så ikke til at han indgår i et civiliseret samfund.

Ordet "sindssyg" mener jeg ikke i sig selv på nogen måde er stigmatiserende. På den anden side er der jo alt for mange stigmatiserende holdninger til hvad "sindsyge" har af ressourcer og hvilken slags hjælp der er behov for.

Sygdom opfatter jeg abstrakt som noget i mennesket der kommer så alvorligt ud af balance, at der er god grund til hjælp fra andre mennesker, til at finde en balance igen. Her behøver jeg ikke skelne mellem om det vedrører krop eller sind. Jeg mener at sygdom er et nyttigt begreb at have, også når det har med sind at gøre.

At der så kan være meget forskellige synspunkter om baggrunden for, og måden at hjælpe, omkring et sind ude af balance er så en anden sag. Men det er først her det stigmatiserende kommer ind i billedet.

Hvad vrangforestillinger og hallucinationer angår, er jeg såmænd enig i at det er noget alment menneskeligt at et sind rummer noget som andre kunne finde på at sætte disse etiketter på. For mig er det nu ikke et spørgsmål om enten-eller, men om en gradsforskel. Altså når det bliver så dominerende at det berørte menneske kommer alvorligt ud af balance, hvad årsagen så end måtte være - og har brug for hjælp.

Det er også derfor at jeg fokuserer på ikke at kaste konspirationsteorier ind under et normativt begreb om "vrangforestillinger". Jeg mener ikke at nogen skal definere sig ud af af ret og vrang hvad forskellige livssyn angår.

Jeg mener bestemt at mange kan have forvrøvlede synspunkter, og basere deres tankesystemer på ekstremt selektive måder at aflæse virkeligheden på. Her kan jeg være meget uenig, men kunne ikke finde på at kalde de pågældende for "syge", eller noget i den retning. Fx synes jeg at det er noget sludder når fundamentalistiske ateister kalder en religiøs tro for en sindssygdom.

Jeg er slet ikke interesseret i at afgrænse med at definere hvad der skal til for at kalde nogen for syge i sindet. Altså ud over den meget abstrakte balance-betragtning, som indebærer at den pågældende selv søger hjælp - men måske netop hjælp af en hel anden karakter end hvad psykiatrien byder på.

Den med en kvinde, som mindes om overgreb ved små lighedstræk med personer fra dagligdagen, lyder for mig mest som angst/PTSD, slet ikke noget der egner sig til at presse ind under begreber som (paranoid) skizofreni. Hun kan have brug for hjælp til sit sind, måske terapi af en slags, men det lyder som en omvendt rækkefølge at "starte" med at gå ud fra at hendes hjerne er i udu. Ud fra hvad du fortæller vil jeg ikke mene at det er relevant at tænke i diagnoser, men måske nok at hendes behov for hjælp med sit sind kan være stort nok til at hun matcher mit abstrakte begreb om en "sygdom". Men altså ikke "en sygdom", forstået som en afgrænsbar diagnose.

(fortsættes)

tosommerfugle sagde ...

Voldelige computerspil er jo netop en gammel traver som kommer op når nogen myrder løs. Men da langt, langt de fleste spillere ikke omsætter spillenes indhold til virkeligheden er det ganske forvrøvlet at ville placere "skyld" på denne måde. Det kan godt være at det manglende forhold mellem Anders Behring Breivik og hans far har haft en betydning for hvilken retning at ABB gik i engang, men det fungerer ikke at placere et ansvar andre steder end hos ham selv.

Når jeg kommer ind på det med hallucinationer og sindsyge, var det ikke i et forsøg på at definere noget som helst afgrænset, men blot en reflektion over abstrakte arketyper. Jeg vil primært undgå at ekstremister, konspirationsteoretikere og religiøse skal blandes sammen med nogen som har brug for hjælp til at finde en balance i sindet. Jeg er jo netop ikke interesseret i at alle behøver dele samme virkelighedsopfattelse, men samfundet bygger dog på at at der er fælles gods nok til at vi kan sameksistere, og især respektere andre.

Her hopper kæden helt af omkring en som ABB, men han er desværre langt fra ene om det med at droppe respekten for at andre mennesker kan tænke på en anden måde.

Hvis mit ærinde havde været at tage fat i "sindsyge" havde jeg grebet det helt anderledes an, i forhold til dette blog indlæg.... :-)

Anonym sagde ...

Nu er ABB jo blevet dianostiseret parnoid skizofren! Da jeg selv blev dianostiseret netop det (i mild grad)fik jeg kigget mig selv grundigt i "spejlet", da jeg jo selv havde nogle forstillinger/fordomme om hvad dette indebar. Jeg gjorde heldigvis ikke (fysisk) skade på andre eller mig selv i min psykose.
Tror bare ABB skal betragtes som en blindgyde fra naturens side. I respekt for den norske psykiatri, må man jo bare konstatere at den dag han selv føler sig rask, (om det kunne ske) vil han nok ytre ønske om at blive hjulpet her fra igen. Som jeg ser det er uendeligt mange ting gået galt i hans hoved!

tosommerfugle sagde ...

Paranoid skizofreni er langt fra nogen entydig diagnose, men er blandt mulighederne når en psykiater ser det som sin opgave at finde en eller anden diagnose at sætte på. Og det er en af de "mindre præcise", og derfor ikke udtryk for at der behøver at være ret mange fællestræk mellem forskellige personer der bliver udstyret med dette stempel.

"Kværulantforrykthed" er lidt i samme klasse, og er bevet brugt for at kunne erklære det for en sygdom hvis nogen har været meget "på tværs".

Jeg tror såmænd ikke at ABB er mere "sindssyg" end dem som har en religion som ideologi bag ekstreme handlinger. Og i begge tilfælde mener jeg at personen i høj grad er ansvarlig for sine egne handlinger, også selv om der da kan graves i baggrunden for at udvikle sig til at være radikal ekstremist.

Anders Behring Breivik føler sig selv rask, allerede nu. Og han har bestemt ikke ytret noget ønske om at "blive hjulpet herfra", dræbt. Også selv om han havde regnet at dette ville ske, før eller efter anholdelsen.

Han er ikke uegnet til straf, men han er i en kategori hvor konceptet med straf er meningsløst. Hovedpointen må være at beskytte samfundet mod hans tilbøjeligheder.

Desværre er disse ret udbredte, dog i lidt mildere udgaver. ABB var "bare" i den voldsomme ende af variationen omkring dem som ser sig som "hellige krigere".

Anonym sagde ...

Meget enig! Men nu kommer ABB jo formodentlig i medicinsk behandling. Succeskriteriet er så at hans syge hjerne bliver "helbredt". Mener bare det er lige meget hvem der kunne have gavn af samme behandling- at gå fra hellig kriger til stakkels fjols-, ingen kan vel bære byrden af hans ugerninger.

tosommerfugle sagde ...

Anders Bering Breivik har meget større glæde ved at holde fast på sine forestillinger, og kåre sig selv som martyr. På det område er han ganske i kategori med fx Holocaust-benægtere. Det giver en masse følelse af identitet at føle sig som den der er hævet over samfundet og dets mere afbalancerede tankegange.

Det kan medicin ikke gøre noget ved, men da nok kunne reducere hans mentale kapacitet så meget at han bliver mere apatisk.

Måske kunne han engang finde på at lade som om at han angrer, i håbet om at blive lukket ud - og finde en måde at fortsætte sit korstog på.

I gamle dage kunne han være blevet deporteret til en fjern og nærmest øde ø - men sådan er verden jo ikke længere.

Logo sommerfugl