Logo sommerfugl

lørdag den 12. september 2015

Døden i rutschebanen

Julijonas Urbonas præsenterede i 2010 et ganske særligt projekt for en rutschebane, med det formål at sikre en euforisk tur for de passagerer, som vil have et helt specielt sus. Med en højde på 510 meter, giver det efterfølgende stejle fald en fart på 360 km/t, hvilket må være rekord for ekstreme forlystelser. Derefter giver en serie sløjfer en G-påvirkning på 10G i et minut, en helt anden størrelsesorden end hvad der ellers er mulighed for.

Euthanasia roller coaster by Julijonas Urbonas

Julijonas Urbonas
Ud over euforien ved den store højde, stejle fald, og høje hastighed, fører 10G til en iltmangel, når der ikke længere flyder blod til hjernen. Dette skulle føre til en euforisk tilstand, indtil bevidstheden tabes. Påvirkningen er så voldsom, at passagererne dør undervejs, men de sluttede livet med en helt ekstraordinær oplevelse.

Døden er netop formålet, og altså målet, for rutschebanen, the Euthanasia Coaster. Der er ingen god grund til at døden skal være et medicinsk projekt, når der kan sikres en større oplevelse på anden måde, både for hovedpersonen og tilskuerne.

Euthanasia roller coaster tattoo

Desværre er rutschebanen kun et hypotetisk kunst-projekt, som skal vække opmærksomhed og eftertanke. En problematik som blev rejst var at det var usikkert om benamputerede ville dø af det. Uden ben er der mindre lejlighed for blodet til at blive trykket væk fra hovedet. En pilot mente også at han ville kunne overleve turen, ved at have en særlig anti-gravitations dragt på, som jagerpiloter allerede bruger for at forblive ved bevidsthed under voldsomme manøvrer. Dragten pumpes op, så blodet netop ikke kan flyde ned i benene.

Med disse forbehold - ville det være en elegant måde at dø på.





0 comments:

Logo sommerfugl