Logo sommerfugl

lørdag den 2. november 2019

Nicolai Abildgaard: Strid over Moses' lem

Nicolai Abildgaard (1796-1797)
Satan og ærkeenglen Mikael strides over Moses' lig

Oplysningstidens Europa skabte mange nye tanker om religiøse forhold. Eksempelvis at nytestamentlige tekster, der blev nedskrevet fra omkring år 400 til år 600, ikke kunne tillægges en egentlig autenticitet eller sandhedsværdi. Dette blev den danske kunster og akademiprofessor Nicolai Abildgaard i 1790’erne naturligvis påvirket af. Satan og Ærkeenglen Michael strides over Moses lig er en henvisning til Judas’ Brev vers 9 i Det Nye Testamente. Det er en tekst, hvis oprindelse man ikke kender, og den omtales ikke i Det Gamle Testamente.

Billedet er en komisk og blasfemisk gengivelse af historien. At man ser Ærkeenglen Michael hive i Moses’ lem, samtidig med at Satan hiver i hans skuldre, er i sig selv komisk. Billedet trækker den ophøjede kamp ned på jorden og forbinder den med noget meget kropsligt. At ærkeenglen har godt fat i den legemsdel, der af kirken blev betragtet som den mest syndige og jordiske, virker latterliggørende og er en spottende hentydning til kirkens seksualmoral.


0 comments:

Logo sommerfugl