Solskinsstemningen omkring to sommerfugle blev til en tragedie og selvmord. Og en retssag mod den anden sommerfugl for ikke at kræve at hun skulle lide videre.
Et filosofisk sind kan jo så gøre det noget nemmere at nå dertil hvor der er ro til blot at grine af hvad andre mener om én - især når der ikke er grund til at føle sig truffet. Og det fremmes jo af at have livets erfaring med sig.
Jo. Sådan i det store og hele i hvert fald. Men alt efter hvilke egenskaber det filosofiske sind iøvrigt er kombineret med, kan man måske også komme til at føle sig lidt ensom eller forladt hvis man ikke har nogen omkring sig der evner at spejle ens indre, rige verden, men blot behandler én som om man VAR den ydre skal man har på et givent tidspunkt. Vi har vel alle i et eller andet omfang brug for at blive set, altså set med andet end det fysiske øje :-).
"At føle sig truffet" var nu også ment noget bredere end den sædvanlige association med noget flovt eller værre. Der er da netop god grund til at føle sig truffet, når nogen ser forbi den ydre skal, og anerkender det gode de ser. Det at føle sig forstået er jo en dybere modsætning til ensomhed.
Min oplevelse er, at noget af det allermest fremmende for en følelse af ensomhed er at være omgivet af mennesker, der kun ser overfladen. Det er selvfølgelig normen for mange typer samvær, men derved handler det om at præstere. Ikke være. Og så kan det være et godt valg at være alene. Grine lidt af hvad "de andre" mener om ens skal, netop også selv om det måtte være positivt.
Når jeg véd hvad jeg ér, behøver jeg ikke bekræftelse. Det kan da bestemt være en glæde at møde anerkendelse, det handler jo heller ikke om at være misantrop. Den er nemmere at modtage og værdsætte når den ikke behøves for at fylde et hul. Når den passer til hvordan jeg ser mig selv. Både positivt og negativt. Den selvberoende ro har det jo også godt med at anerkende egoets "svage sider".
Det kan måske kaldes "zen", uden indpakningen i ritualer og spiritualitet. Eller noget uden etiket. Etiketten bliver jo klistret udenpå :-)
Jeg skriver med basis i en tragedie der førte til at jeg lod min kæreste få fri til at begå selvmord. Døden var ikke det værste.
Jeg står for holdninger om respekt og menneskelighed, også når behovet er at dø. Dermed også aktiv dødshjælp, medlidenhedsdrab og hjælp til selvmord.
8 comments:
https://www.youtube.com/watch?v=HSu8-y5Gx0Y
:-)
How others see you is not important.
How you see yourself means everything.
Dette citat (ukendt kilde) passer jo rigtig godt til både sangen/digtet "Se nærmere til", smukt fremført af Pia Raug, og billedet :-)
Ja! Det er fine ord :-).
Et filosofisk sind kan jo så gøre det noget nemmere at nå dertil hvor der er ro til blot at grine af hvad andre mener om én - især når der ikke er grund til at føle sig truffet. Og det fremmes jo af at have livets erfaring med sig.
Jo. Sådan i det store og hele i hvert fald. Men alt efter hvilke egenskaber det filosofiske sind iøvrigt er kombineret med, kan man måske også komme til at føle sig lidt ensom eller forladt hvis man ikke har nogen omkring sig der evner at spejle ens indre, rige verden, men blot behandler én som om man VAR den ydre skal man har på et givent tidspunkt. Vi har vel alle i et eller andet omfang brug for at blive set, altså set med andet end det fysiske øje :-).
"At føle sig truffet" var nu også ment noget bredere end den sædvanlige association med noget flovt eller værre. Der er da netop god grund til at føle sig truffet, når nogen ser forbi den ydre skal, og anerkender det gode de ser. Det at føle sig forstået er jo en dybere modsætning til ensomhed.
Min oplevelse er, at noget af det allermest fremmende for en følelse af ensomhed er at være omgivet af mennesker, der kun ser overfladen. Det er selvfølgelig normen for mange typer samvær, men derved handler det om at præstere. Ikke være. Og så kan det være et godt valg at være alene. Grine lidt af hvad "de andre" mener om ens skal, netop også selv om det måtte være positivt.
Når jeg véd hvad jeg ér, behøver jeg ikke bekræftelse. Det kan da bestemt være en glæde at møde anerkendelse, det handler jo heller ikke om at være misantrop. Den er nemmere at modtage og værdsætte når den ikke behøves for at fylde et hul. Når den passer til hvordan jeg ser mig selv. Både positivt og negativt. Den selvberoende ro har det jo også godt med at anerkende egoets "svage sider".
Det kan måske kaldes "zen", uden indpakningen i ritualer og spiritualitet. Eller noget uden etiket. Etiketten bliver jo klistret udenpå :-)
Det har jeg ikke så meget at sige til - du formulerer helt præcist noget jeg genkender og forstår. Tak :-).
Jeg er ikke forbavset! :-)
Send en kommentar