Logo sommerfugl

onsdag den 11. juni 2008

Debbie Purdy vil ikke dø for tidligt

Debbie Purdy og Omar Puente
Den 45-årige Debbie Purdy fra Bradford, England elsker livet. Hun kalder sig selv for adrenalin junkie. Hun har klatret i bjerge, sprunget i faldskærm, vandret i jungler, dykket og meget andet. Tingene ændrede sig, og i en periode fik hun sit største kick hvis det lykkedes for hende at gå uden hjælp. Nu er hun bundet til en kørestol. Kræfterne svinder løbende.

Hun lider af multipel sklerose, sygdommen har langsomt indskrænket hendes muligheder gennem 14 år. Hun bliver mere og mere afhængig af hjælp. Hun får ikke et langt liv. Derfor vil hun gerne kunne få lov til at dø når hendes grænse er nået. Ikke senere, men heller ikke før. Hun ved at hun ikke vil kunne handle hvis hun venter til smerterne bliver ulidelige, og bevægeligheden nær nul. Så vil selvmord være udelukket, og også (i England) aktiv dødshjælp (eutanasi). Derfor er planen at rejse til Schweiz og få hjælp af Dignitas til at sove stille ind, i stedet for at trække pinen ud. En selvvalgt human død via et sovemiddel.

Debbie Purdy og Omar Puente
Men hun har et problem. Hun vil gerne have hjælp til rejsen, til sin tid. Og hendes mand, musikeren Omar Puente (fra Cuba), vil gerne hjælpe. Desværre vil anklagemyndigheden ikke garantere at han ikke vil blive retsforfulgt og muligvis fængslet. Den risiko vil hun ikke lade ham løbe. Derfor kan hun blive nødt til at rejse til Schweiz mens hun stadig kan rejse alene, uden ledsagelse fra hendes trofaste ægtefælle. Det vil sige at hun kan blive nødt til at dø længe før hendes personlige grænse for at kunne holde livet ud er nået. Fakta er at forskellen kan blive adskillige år.

Det er hun ikke tilfreds med. Hun vil have ro til at kunne nyde resten af sit liv så meget som muligt. Så længe som muligt. Uden at skulle bekymre sig for meget for at kunne få lov til at vælge sin dødsdag, vil hun få mere overskud til at kæmpe for livet.

Hun er vred over at samfundet lader som om problemet ikke eksisterer, som om at døden ikke kan blive den fornuftige udvej. Chancerne for at hun kan få loven ændret er ikke store. Praksis viser dog at 99% af de mange englændere som har ledsaget en uhelbredeligt syg til Schweiz for at få hjælp til en værdig død ikke er blevet retsforfulgt, selv om anklagemyndigheden holder på at det er kriminelt. Så det burde ikke være uoverstigeligt for dem på forhånd at give frit lejde. Men nej. De vil ikke fortælle om deres kriterier for om der skal rejses sigtelse, de foretrækker tavshed om hvornår de vil udøve fornuft i stedet for at håndhæve loven.

Debbie Purdy og Omar Puente

Hun har nu vundet en sejr. En lille sejr. Hun har fået lov til at gå til højesteret, for at få dem til at tage stilling, hvilket muligvis kan resultere i lovændring eller blot mere klare regler. Det er ikke sikkert at hun får noget ud af det, men nu bliver højesteret nødt til behandle sagen.


Debbie Purdy og Omar Puente

Sagen minder om den med Diane Pretty, der i 2001 led en langtrukken død ved kvælning efter at have tabt retssager om at hendes mand skulle have lov til at hjælpe hende med at dø lidt før.


2 comments:

tosommerfugle sagde ...

Debbie Purdy tabte sagen. Højesteret afviste at pålægge anklagemyndigheden at redegøre for hvordan de tolker loven, hvornår de vil retsforfølge mennesker der hjælper en lidende med at rejse til Schweiz for at få hjælp til selvmord. De fik altså lov til at lade dette sværd hænge over hovedet på hjælpere, selv om de endnu ikke har gjort alvor af deres markerede trussel.

En del af årsagen til at Debbie ønsker at være sikker er at hendes mand, Omar, er fattig Cubansk indvandrer. Virkeligheden viser at det gør politi og retssystemet tilbøjelige til at være mere strikse. Og hun vil ikke risikere at hendes elskede ægtemand skal i fængsel.

Dommeren lagede megen vægt på at udtrykke sympati for parret, men gjorde reelt ikke andet end at konstatere lovens bogstav, og at det ville være op til politikerne om der skulle ændres her. Politikere med kronisk berøringsangst overfor virkelighedens verden, på dette punkt. Og at sagen kan appelleres. Derudover en pointe om at "mange ville synes at loven skulle tillade" at yde en sådan form for hjælp.

Strengt taget kunne domstolen godt udlægge grænser for hvad det vil sige at hjælpe, men det skete ikke. Den lovgivning, der er så uklar som den berygtede London-tåge, fik ingen udsigt til opklaring.

Debbie Purdy kan blive nødt til at dø mens hun stadig selv kan klare rejsen, selv om hun hellere ville leve længere.


BBC: Woman loses assisted suicide case

Kristeligt Dagblad: Ingen garantier ved aktiv dødshjælp

TimesOnline: MS sufferer Debbie Purdy loses legal battle on assisted suicide

TimesOnline: Analysis: Debbie Purdy a dignified example of why suicide law must evolve

Telegraph.co.uk: Setback for supporters of assisted suicide

tosommerfugle sagde ...

Times Online: The right to die: why Debbie Purdy deserves an answer
(En kronik af Saimo Chahal)

Sagen med Daniel James, der rejste til Dignitas for at få hjælp til at dø, har klare paralleller til hvad Debbie Purdy har brug for. Daniel fik hjælp af sine forældre. Den britiske anklagemyndighed konstaterede at de ikke var i tvivl om at forældrene havde overtrådt loven, og at de havde beviser nok. Men der blev ikke rejst anklage. En ny leder for anklagemyndigheden lukkede sagen, uden at håndhæve loven. Sagen "havde ikke offentlig interesse".
> Lammede Daniel James valgte at dø
> Britisk "frit lejde" til aktiv dødshjælp hos Dignitas
Anklagemyndighedens arbejde baserer sig bl.a. på et principdokument, der netop giver plads til at vurdere om sagen har offentlig interesse.

Altså at anklagemyndigheden, groft sagt, kan vælge om loven skal håndhæves eller ej. Og loven er faktisk ikke blevet håndhævet i nogen af de over 100 sager med briter der har fået den sidste hjælp hos Dignitas.

Det forekommer sandsynligt at lignende sager derfor vil blive administreret på samme måde. På den ene side ligger der en vis betryggelse i dette. At loven kan komme i anden række i forhold til en vurdering.

På den anden side kan pårørende ikke regne med at undgå afhøringer og lang tids usikkerhed. Og de kan ikke vide om en eller anden forskel i omstændighederne sender dem i retten. Eller en anklager med mindre fleksible værdier. Sværdet hænger klar. Dignitas har ca. 725 britiske medlemmer, der lever. Endnu.

Problemet er ikke løst for Debbie Purdy og Omar Puente. Næste uge kommer appelsagen til første høring. Kravet er stadig klarhed over hvad der skal til for at at anklagemyndigheden retsforfølger familiemedlemmer. Eller ej. I form af lovgivning eller retningslinier fra anklagemyndigheden.

Et muligt problem er politisk uvilje til at sanktionere officiel mildhed overfor hjælp til selvmord. Premierminister Gordon Brown har meldt ud at han er personligt er stærkt imod reformer.
> Gordon Brown opposes change in assisted suicide law

Logo sommerfugl