Jeg er forarget

Fredag den 3. august 2007 skal jeg for retten, for at have tilladt min kæreste at begå selvmord. Loven kræver at hjælpe nogen som er i øjensynlig livsfare. Enig. Jeg hjalp min kæreste ved at støtte hende til det sidste, og give hende fri til at gennemføre sin velovervejede, dybfølte og rationelle beslutning.

Sagen har allerede været i medierne, Ekstra Bladet havde søndag den 22. juli en leder og en dobbeltsidet artikel. Derudover artikler tirsdag og torsdag. Jyllands-posten havde også en artikel om søndagen.

Der er startet en debat på nogle få blogs og debatfora. Denne debat trænger til mine tanker og overvejelser omkring et forløb som rammer et følsomt område mellem etik, følelser, moral, kærlighed, fortvivlelse, lov og jura.

Jeg har skrevet om mine holdninger, samt samlet artikler og links sammen her:
http://tosommerfugle.googlepages.com/

Der er ingen nemme svar. Mit standpunkt er 100% klart, baseret på min evne til at tænke disse svære emner sammen på en måde som jeg ikke behøver skamme mig over. Det havde jeg til gengæld behøvet hvis jeg havde udsat min højt elskede kæreste for det overgreb at knuse hendes værdighed og tvinge hende til at lide videre.

Det kræver anklagemyndigheden at jeg skulle have gjort.
Jeg er forarget.

Se også:

• Thi kendes for ret