tag:blogger.com,1999:blog-1866818296378958656.post8831655219526108258..comments2024-03-28T17:02:07.819+01:00Comments on En sommerfugls selvmord: Et ærefuldt selvmord - Sokrates forsvarstale og dødtosommerfuglehttp://www.blogger.com/profile/11816600997619303512noreply@blogger.comBlogger4125tag:blogger.com,1999:blog-1866818296378958656.post-69019803903287110812013-09-26T13:39:10.908+02:002013-09-26T13:39:10.908+02:00Hvis du tænker på billedudsnittet fra Athenerskole...Hvis du tænker på billedudsnittet fra Athenerskolen, er det rigtigt at de to centrale figurer ikke er Platon og Sokrates, men i stedet viser Aristoteles sammen med Platon (begge med en af deres kendte bøger). <br /><br />Platon var jo elev af Sokrates, og Aristoteles var igen elev af Platon, men spekulativt set kan det vel tænkes at han som 15-årig har været i kontakt med Sokrates før dennes død.<br /><br />Maleriet viser dog også Sokrates i diskussion, i sin sædvanlige stil som "gadens filosof", i dialog med forbipasserende. Det er ham med skæg, skaldet isse og fremstrakte hænder, til venstre for midten (i tilskuerens perspektiv). På den måde er maleriet ikke realistisk, fordi Sokrates ikke levede da Platon var gammel og Aristoteles en voksen mand. Men virkeligheden behøver jo ikke komme i vejen for en god fortælling, heller ikke når denne sker gennem et stort maleri.<br />tosommerfuglehttps://www.blogger.com/profile/11816600997619303512noreply@blogger.comtag:blogger.com,1999:blog-1866818296378958656.post-91157261007976272762013-09-26T12:08:46.895+02:002013-09-26T12:08:46.895+02:00Aristoteles og Sokrates, der debatterede.Aristoteles og Sokrates, der debatterede.Anonymousnoreply@blogger.comtag:blogger.com,1999:blog-1866818296378958656.post-55110242817103124122012-06-07T11:20:40.975+02:002012-06-07T11:20:40.975+02:00Ærekær i betydningen selvhøjtidelig var Sokrates i...Ærekær i betydningen selvhøjtidelig var Sokrates ikke, det er jeg enig i. Når forsvarstalen handler meget om ære/skam ser jeg det ud fra en målestok om at "publikum" for at handle med ære i høj grad også er <i>en selv</i>.<br /><br />Integritet er et mere moderne ord, som kan siges at have "stjålet" meget af sin betydning fra begrebet "ære", der derved er blevet vanæret (!) til at blive associeret mere med den ydre agtelse.<br /><br />Nu kender jeg ikke forsvarstalens sproglige vandring mod den form som jeg har læst, men her indgår ordet "integritet" slet ikke. Derfor vil jeg konkludere at oversættelsen ikke er sket ud fra et ordforråd hvor integritet var indført som en delmængde af æresbegrebet.<br /><br />Jeg er helt enig i at Sokrates ikke så sin egen person som hvad der skulle hyldes, men at han kæmpede for sine principper, for sandhedssøgen. Han var "soldat" for den selvstændige tanke, men i mange år rendte han rundt som en "Karl smart" (for nu bevidst at bruge en lidt gammel vending) uden reelt at finde mere end sporadisk støtte til sin kompromisløse stræben efter sandhed. <br /><br />Det kan siges at samfundet derved krænkede Sokrates ære. Ikke personligt, men ved at skubbe hans værdier fra sig. <i>Landsbytossen, der dog havde et godt ry fra sin fortid som soldat med skjold og sværd.</i> De værdier som hyldedes ved festlige lejligheder, men reelt set latterliggjordes som sofisteri - ganske bogstaveligt.<br /><br />Sokrates kæmpede som trofast borger for sit samfunds fremdrift. Men det athenske samfund lå og dovnede på hvad der så ud som en hyggelig lille eng. Hesten viftede blot lidt med halen når den plagsomme bremse gav sine små prik. Den strategi virkede ikke, så Sokrates vækkede hesten gennem at søge de ømmeste punkter, velvidende at hesten så måtte knuse ham. Derved blev det dorske øg nogenlund friskt og kampklart igen. Ellers var Athen måske blot blevet en perifer parentes i historien.<br /><br />Sokrates kunne ikke blot trække sig ud af kampen, ikke blot sjoske ud af livet mens hans indsats var spildt.<br /><br />Det bød hans <b>ære</b> ham.tosommerfuglehttps://www.blogger.com/profile/11816600997619303512noreply@blogger.comtag:blogger.com,1999:blog-1866818296378958656.post-7659032558832973762012-06-07T08:42:39.682+02:002012-06-07T08:42:39.682+02:00Jeg bliver ved med at spekulere på om Sokrates mon...Jeg bliver ved med at spekulere på om Sokrates mon virkelig var <i>ære</i>kær? Jeg tror måske det Sokrates havde kær, var netop hans integritet, hans åndelig frihed eller frihed til at bringe det frem der kommer inde fra én selv og ikke bare tilpasse sig ydre normer, tankesæt, dogmer, værdier osv. Ved ikke at bøje sig beskyttede han ikke sin ære, tror jeg, men sin egen og vores alle sammens ret til at tænke, sige og mene hvad vi vil. Til at stille spørgsmålstegn ved magthaverne, det etablerede og ikke mindst "sandheden" som noget objektivt. Til at forsvare ens værdier og indre etik.<br /><br />Måske var han nærmere <i>integritets</i>kær?<br /><br />Måske forstår jeg 'ære' snævert, men for mig er det tæt knyttet til det at nyde anseelse i samfundet på et ydre plan. Det er på en måde egoets mål - jeg tror Sokrates' netop var i stand til at sætte sig ud over sit ego :-).Janne Møllerhttps://www.blogger.com/profile/14288092083847996059noreply@blogger.com