tag:blogger.com,1999:blog-1866818296378958656.post1524323897784262870..comments2024-03-28T17:02:07.819+01:00Comments on En sommerfugls selvmord: Don't worry, be happy nowtosommerfuglehttp://www.blogger.com/profile/11816600997619303512noreply@blogger.comBlogger2125tag:blogger.com,1999:blog-1866818296378958656.post-34692574505286335112010-10-27T17:46:00.429+02:002010-10-27T17:46:00.429+02:00Bekymring er vanedannende. De mest bekymrede er de...Bekymring er vanedannende. De mest bekymrede er dem som har mindst grund til det, er mit indtryk nærmest. Sådan set har bekymring vel også sin egen indbyggede "belønning":<br /><br />Hvis det ikke går så galt, er der så meget desto mere anledning til lettelse, og glæde over at den store fare blev afværget. Med tilbagevendende drama i dagligdagen bliver livet "mere spændende".<br /><br />Hvis det alligevel går galt, giver den "rettidige bekymring" anledning til at lune sig med et "sagde jeg det ikke nok". At gå med holdningen "livet er altså unfair".<br /><br />I begge tilfælde er det til gengæld en modsætning til handling, til at gøre sit bedste for at det går godt. Sagen er jo så at det ofte er dem som ikke har "adgang" til at kunne handle som i stedet forfalder til bekymring.<br /><br />Så jeg tror at du har ret i at bekymring kan udspringe af det at kære sig om andre, på afstand. Og at "manglende bekymring" risikere at blive udlagt som mangel på kærlighed.<br /><br />Jeg mener jo så tværtimod at den bekymringsfri dermed har mere overskud til at kunne kære sig om den der har behov, uden at modtageren belastes af at give anledning til bekymring.<br /><br />Sagt på en anden måde, mener jeg at der er meget langt imellem nogen som ligefrem ønsker sig at andre er bekymrede for dem. Altså hellere selv være glad, og derved glæde den anden.<br /><br />Been there. Done that.tosommerfuglehttps://www.blogger.com/profile/11816600997619303512noreply@blogger.comtag:blogger.com,1999:blog-1866818296378958656.post-81297593613869718852010-10-27T16:37:22.879+02:002010-10-27T16:37:22.879+02:00Jeg havde en klog og positiv onkel, som yndede at ...Jeg havde en klog og positiv onkel, som yndede at sige til familiens bekymringstyngede damer: "Ja, man skal sandelig sørge for at tage sorgerne på forskud! Ellers risikerer man at gå helt glip af dem!"<br /><br />Det kan der være noget om. Der er et eller andet gen i min familie som disponerer nogen af os for at bekymre os om A-L-T! Min mor er ekspert - hvis jeg skal til læge med en eller anden banalitet, bekymrer hun sig langt mere end jeg gør. På en eller anden måde får de oversat "Jeg elsker dig" til "Jeg bekymrer mig for dig". Så jeg tror bekymring er en måde at vise kærlighed på.<br /><br />En mærkelig måde - men sådan er vi jo forskellige. Jeg har heldigvis ikke arvet den der tendens til at overproblematisere alting ... heldigt for mig, det giver en lettere gang på jord ... :-)Lizelottehttps://www.blogger.com/profile/11020898152837610351noreply@blogger.com