Logo sommerfugl

lørdag den 31. august 2013

torsdag den 29. august 2013

Slangerup: Ikke krondiamantbryllup men drab og selvmord

Anemonevej, Slangerup

På den stille villavej Anemonevej i Slangerup ligger der et lille parcelhus. Her boede indtil torsdag et ældre ægtepar, en 89-årig forhenværende smedemester og hans lidt yngre hustru. De havde netop været gift i 65 år, så der skulle have været krondiamantbryllup med stor fest. Desværre måtte festen aflyses da konen blev alvorligt syg.

Nu er de døde, og alt peger på en af de såkaldte "familietragedier", et dobbeltselvmord hvor den gamle jæger dræbte sin kone med sit haglgevær, og derefter skød sig selv. Hendes datter fandt det skuddræbte par inde i huset. Ingen tegn på at der havde været andre til stede. Intet afskedsbrev, og politiet laver sin rutinemæssige efterforskning. Tilsyneladende er det "blot" endnu en af de mange sager, hvor ældre mennesker vælger at sige livet farvel, i stedet for at lade livet udarte til elendighed.

Politi og Falck på Anemonevej, Slangerup

Metoden er lidt vel dramatisk, men derudover har de min fulde forståelse. Det at disponere over livets afslutning, når det er velgennemtænkt, må da være en del af privatlivets fred. Jeg kan selvfølgelig ikke sige noget sikkert, men der er næppe grund til at betvivle dette. Pludselig alvorlig sygdom hos gamle mennesker vil mange gange sige at det er ved at være slut, også selv om hjertet slår endnu.

Så der skulle handling til for at stoppe det, og så havde manden ikke brug for at undvære sin elskede kone. Det kan kaldes for en tragedie, men den havde måske være større og mere langvarigt uden den bratte afslutning. Gid den kunne have været gennemført på en pænere måde. Det evner Danmark ikke at tillade sine gamle borgere.

Hvil i fred.


onsdag den 28. august 2013

Ældre-selvmord og drab i Ferritslev

Lundsbjergvej 5, Ferritslev

En aktuel sag fra den lille by Ferritslev, syd for Langeskov på Fyn, fortæller om at en 84-årig pensioneret vognmand (STH) dræbte sin 80-årige demente kone (KH) ved kvælning. Lørdag modtog Fyns Politi en anmeldelse om at den gamle kvinde var fundet død i et parcelhus på Lundsbjergvej, efter at en hjemmehjælper var gået forgæves tre gange. Ved ankomsten fandt de den afdødes ægtemand, som var meget konfus, tilsyneladende efter sløvende medicin, måske taget med hensigt om selvmord.

Konen var blevet stranguleret med et reb snøret tre gange om halsen, efter at have fået en pose over hovedet. Ingen tegn på vold eller tvang. Manden blev bragt til Odense Universitetshospital, og blev senere anholdt og sigtet for at have dræbt sin hustru. Han var for dårlig til at være til stede ved grundlovsforhøret, men blev i stedet for normal varetægtsfængsling indlagt på psykiatrisk afdeling i Svendborg.

Løve og blomst ved hoveddøren fra dobbeltselvmord på Lundsbjergvej, Ferritslev

Her formåede han i et baderum at udnytte et kort øjeblik for sig selv, og nåede at kvæle sig med et håndklæde om halsen, før opsynet opdagede hans faste beslutning om at ville dø. Tirsdag klokken 17:38 afgik han ved døden, efter at hans andet selvmordsforsøg førte til at han i kritisk tilstand blev overført til intensiv afdeling.

Som omstændighederne er, vil jeg sige at det nok var det bedste at det lykkedes for ham at dø. Jeg kan ikke se at det havde været bedre for nogen som helst, især ikke manden, med en retssag, og straf for drabet. Ægteparret havde levet sammen i mange år, og døde nu næsten samtidig. Hvil i fred. Han gjorde hvad han måtte gøre. Som en nabo sagde, ville det være synd for ham at være på en psykiatrisk afdeling resten af sit liv.

Sagen efterforskes selvfølgelig af politiet, men det er tvivlsomt om de kan finde frem til noget overraskende. Som vicepolitiinspektør Henrik Justesen fra Fyns Politi til oplyste til tv2.dk:
Vi efterforsker sagen som drab og selvmord, men der vil nok ikke ske så meget mere i sagen. Med de oplysninger vi har fået, tyder alt på, at de var blevet enige om at ende deres dage sammen på denne måde.

Løve og lys ved hoveddøren fra drab/selvmord på Lundsbjergvej, Ferritslev

Ved grundlovsforhøret in absentia kom det ifølge BT frem at manden under en foreløbig afhøring sagde "det var meningen, vi begge skulle dø", og at han havde haft det psykisk dårligt i de sidste par uger før afslutningen. Det gamle ægtepar holdt sig mest for sig selv på vejen, uden større kontakt med naboerne. De sidste 10 år havde de ikke haft det så godt, det må være på grund af konens demens. Endvidere led manden selv af epileptiske anfald, og havde lige haft en blodprop. Heller ikke han kunne mere.

'Adgang forbudt, politiet' på hoveddøren fra medlidenhedsdrab/selvmord på Lundsbjergvej, Ferritslev

Sagen er også dækket af Fyens.dk:
Efter kritik af en respektløs overskrift (der blev rettet), skrev lokalredaktør Tim Visti en kommentar om sagens dækning:
    Sagen om drabet i Ferritslev er både tragisk og ulykkelig. Når vi skriver om sagen er det selvfølgelig fordi, der er tale om en alvorlig kriminel handling, men også fordi historien kan være med til at rejse en vigtig debat om den hjælp, pårørende til demente får og de livsvilkår, de har.
    Når en sag som denne dækkes, gør journalisterne sig en række etiske overvejelser omkring, hvilke oplysninger vi viderebringer samt sprogbruget.
    Avisens oplysninger i denne sag stammer først og fremmest fra politiet og fra anklagemyndigheden. Derudover har vi været i kontakt med naboer, der har udtalt sig samt flere andre kilder. Vi har også haft kontakt til pårørende, som dog ikke har ønsket at udtale sig, og det ønske respekterer vi selvfølgelig.
    Avisens rolle i en sag som denne er at formidle, hvad der er sket og skubbe på en vigtig samfundsdebat. Og når der kommer fakta på bordet, er det også med til at forebygge de vilde rygter, der nemt kan opstå i kølvandet på en sag, som er samtaleemne langt ud over den by, hvor ægteparret boede.

Jeg synes netop at det med livsvilkår er det helt centrale i sagen her. Jeg ved selvfølgelig ikke noget sikkert om hvad der er foregået i parrets sidste timer, før konen døde, men det ligner jo ikke ligefrem at drabet var en fjendtlig handling. Medlidenhedsdrab efterfulgt af selvmord, dobbeltselvmord, selvmordspagt, eller hvad det nu skal kaldes.

Disse såkaldt familietragedier sker jævnligt i dagens Danmark. Sygdomme og svækkelse rammer ældre ægtepar så hårdt, at livet ikke længere hænger sammen. I stedet for at gå helt ned i elendighed, ender det lidt dramatisk med at den stærkeste dræber den mest syge, for derefter at afslutte sit egen liv. Det kan kaldes for tragedier, men mon ikke det havde været en endnu større tragedie ikke at kunne sige stop?

Olsen-banden figurer ved hoveddøren fra mord/selvmord på Lundsbjergvej, Ferritslev

Det er helt indlysende ikke ideelt med denne form for afslutning på livet, men sådan må det være når "vi" som samfund ikke evner at give bedre vilkår for at gamle borgere kan få lov til at vælge en pæn afrunding af livet. Det offentlige plejesystem gør selvfølgelig en stor indsats indenfor det muliges rammer, men ud over at det kan knibe med ressourcerne, er der det mere principielle problem at det ikke altid er muligt at gøre et livs afslutning til noget, hvor det er ønskværdigt at holde fast i den sidste lille rest af livet.

Døden er ikke det værste vi har. Lad os dog se dette i øjnene, og tillade at gøre hvad der gøres må, i de få tilfælde hvor mennesker er sikre i at have dette behov. Jeg vil holde på at en legaliseret adgang til at kunne anmode om "aktiv dødshjælp" vil reducere på antallet af drab og den høje selvmordsrate blandt ældre. Det ville f.eks. muliggøre at undgå et meget barskt dilemma, som jeg har mistanke om at også dette gamle par stod overfor. Skal vi selv sørge for at dø mens vi endnu kan, eller skal vi tage hele den lidelsesfulde glidebane mod døden? Måske kunne der også findes en løsning på at gøre livet bare lidt ønskværdigt igen. Det kræver blot at ønsket om at dø ikke på forhånd bliver afvist.


mandag den 26. august 2013

Er opfordring til selvmord lovligt?


Må man opfordre til selvmord? Mine blog statistikker viser af og til spørgsmål om hvorvidt det er lovligt at opfordre nogen til selvmord.

Det umiddelbare svar er at den danske straffelov ikke indeholder nogen paragraf, som gør det kriminelt at opfordre andre til selvmord. Når det ikke er forbudt, må det altså være tilladt, strafferetsligt set. Selvmord er lovligt, og derfor kan opfordringen i sig selv ikke være ulovlig, med mindre det var ifølge en konkret paragraf. Måske kan opfordringen være koblet sammen med injurier eller racisme, men så kan en opfordring til selvmord højst være en del af den fornærmende snak, måske som skærpende omstændighed.

Så simpelt er det altså, eller måske dog ikke. Hvad nu hvis jeg siger til en anden "hop ud foran toget", og vedkommende gør det? Det er ikke utænkeligt at det kunne medføre en straf. Sagen er at et person, som på basis af en opfordring begår selvmord, næppe kunne siges at være i stand til at tage vare på sig selv og sin egen sikkerhed. Jeg er ikke jurist, men efter min personlige fornemmelse for loven er der nogle paragraffer som måske kunne komme på tale.
§ 240. Den, som medvirker til, at nogen berøver sig selv livet, straffes med bøde eller fængsel indtil 3 år.
En konkret opfordring til en psykisk ustabil person kan siges at være udtryk for en form for medvirken. Hvis der gives hjælp til at planlægge og udføre selvmordet, ville det helt klart være ulovligt efter paragraf 240, men jeg vil antage at selve opfordringen kunne tænkes at blive vurderes efter samme paragraf, hvis opfordringen fører til selvmord.
§ 241. Den, som uagtsomt forvolder en andens død, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder eller under særligt skærpende omstændigheder med fængsel indtil 8 år. [...]
Selv om paragraf 241 særligt går på ting som trafikdrab, er formuleringen bred nok til at kunne strækkes til at det at "forvolde en andens død" kunne være gennem en opfordring til selvmord, hvis/når opfordringen tages seriøst nok til at blive fulgt.
§ 250. Den, som hensætter en anden i hjælpeløs tilstand eller forlader en under den pågældendes varetægt stående person i en sådan tilstand, straffes med fængsel indtil 8 år.
Også straffelovens paragraf 250 har så meget gummi i formuleringen, at jeg kunne forestille mig denne brugt, i tilfælde af at en anden person begår selvmord på grund af en opfordring. Selv om der måske ikke er et helt formelt varetægtsforhold, kunne en sådan psykisk ustabilitet tolkes som et ad hoc udtryk for varetægt. Hvis den anden tager sit liv efter en opfordring, kunne dette ses som "en hjælpeløs tilstand".
§ 252. Med fængsel indtil 8 år straffes den, der for vindings skyld, af grov kådhed eller på lignende hensynsløs måde volder nærliggende fare for nogens liv eller førlighed.
Tragedien kunne også nemt kobles med begeber som "grov kådhed" eller "hensynsløshed", efter paragraf 252. Hvis den anden går i døden efter en opfordring, kan det siges at have været udtryk for "nærliggende fare", med mindre der er meget gode argumenter mod dette.
§ 253. Med bøde eller fængsel indtil 2 år straffes den, som, uagtet det var ham muligt uden særlig fare eller opofrelse for sig selv eller andre, undlader
1) efter evne at hjælpe nogen, der er i øjensynlig livsfare, eller [...]
Igen en paragraf som er tænkt i forhold til trafikulykker og lignende, men "øjensynlig livsfare" efter paragraf 253 kunne komme på tale hvis der var tegn på at opfordringen blev taget seriøst, og der i øvrigt ikke var tegn på at det var en velafklaret og gennemtænkt beslutning.
§ 23. Den for en lovovertrædelse givne straffebestemmelse omfatter alle, der ved tilskyndelse, råd eller dåd har medvirket til gerningen. [...]
Selv om paragraf 23 ikke umiddelbart kommer på tale, fordi selvmord jo ikke i sig selv er en lovovertrædelse, kunne den måske anvendes hvis der er flere personer involveret i opfordringen, og de har tilskyndet hinanden på en måde som nærmer sig en af de andre paragraffer.
§ 237. Den, som dræber en anden, straffes for manddrab med fængsel fra 5 år indtil på livstid.
Hvis opfordringen kommer fra en som må forventes at blive adlydt, og/eller der sker grov vildledning omkring omstændigheder som den døde kan have set som katastrofale, kunne paragraf 237 også være en mulig overvejelse, hvis der er begrundet mistanke om at det var en hensigt at få den anden til at slå sig ihjel. Det lyder måske lidt langt ude, men jeg har set en reference til at en kommenteret udgave af straffeloven, under paragraf 240, påpeger at :
"Den dræbtes vilje skal kunne tillægges vægt, dvs. at visse betingelser med hensyn til alder, sindstilstand og frivillighed skal være opfyldt. I modsat fald skal § 237 bruges. Det vil således være tilfældet, hvis en person forledes til at begå selvmord gennem bevidst urigtige oplysninger."
Det lyder altså til at det "at dræbe en anden" kan læses som "at forvolde en andens død", hvor det ikke er essentielt om den anden gør det "for egen hånd".


Hvad vil "opfordring" egentlig sige?

Selvfølgelig vil det være helt klart i mange tænkelige situationer, men det ses også at nogen vil tolke "opfordring" noget mere bredt end konkrete eller personlige opfordringer. For 10 år siden blev der fremsat forslag om en lovgivning der skulle kriminalisere "generelle opfordringer til selvmord", hvilket tilsyneladende skulle gælde nærmest hvad som helst, der forholder sig til emner omkring selvmord, uden at gøre det på en afvisende måde. Forslaget blev udløst af en tragisk sag, hvor en ung mand hængte sig, og havde fundet en trin-for-trin vejledning i hvordan det kunne gøres. Dette blev altså tolket som en "opfordring".

Efter samme logik skulle fiktion med fremgangsmåder ved udførelse af forbrydelser også være kriminelle. Det hang altså ikke logisk sammen, og forslaget slap heller ikke igennem udvalgsarbejdet og høringerne.

Som Dansk Retspolitisk Forening gjorde opmærksom på, var der heller ikke dokumenteret sammenhæng mellem tilstedeværelsen af hjemmesider om selvmord, og antallet af selvmord i Danmark. Tværtimod faldt antallet af selvmord og selvmordsforsøg i takt med Internettes udbredelse siden starten af 1990'erne. Ikke at der behøver være en årsagssammenhænge her, men der manglede blot argumenter for at påstå at hjemmesiderne omkring selvmord og selvmordsmetoder var et reelt problem, på samfundsmæssigt plan.

Endvidere pegede de på at det må være legalt at argumenter for at der kan være situationer, hvor det ikke nødvendigvis bør være et mål at hindre folk i at tage sit liv. Det vil især sige i relation til debatten omkring aktiv dødshjælp. Her kan der være helt fornuftige og rationelle grunde til at være positiv overfor selvmord som en mulig udvej, når sygdom gør livet ubærligt.

Lidt skarpt fortolket kan det også siges at der findes megen god litteratur, hvor selvmord af forståelige årsager er en væsentlig del af handlingen. Måske ikke altid på en måde som omtales som "selvmord", men i stedet at hovedpersonen frivilligt går i døden, og måske aktivt fremmer at dette sker. Dette vil f.eks. sige flere eventyr af H.C. Andersen, som "Den lille havfrue". Skulle disse "forherligelser af selvmord" censureres bort, som "generelle opfordringer til selvmord"?

Ja, hvad vil det egentlig sige med en "opfordring"? Der vil med garanti være nogen som vil søge at få det til at dække alt andet end den "forventede" angst for døden. Og det kan da ikke være rimeligt.


lørdag den 24. august 2013

Sydasiatiske henrettelser med elefant


En gammel skik i store dele af det Sydasiatiske område, især i Indien, var at bruge veldresserede elefanter til offentlige henrettelser af fanger, efter større eller mindre grad af tortur. Elefanter er jo meget store dyr, og dog meget medgørlige. I modsætning til heste har de ingen hæmninger omkring at trampe nogen ned, og det var også en grund til at bruge dem som krigselefanter.


En veltrænet elefant, med en dygtig driver, kunne bruges til mange former for henrettelser, hurtigt eller langsomt. Det var billigt sluppet at få hovedet knust under en elefantfod. Umiddelbart set lyder henrettelse med elefant jo som en mere end blot ualmindeligt grusom henrettelsesmetode, men jeg ser den som nærmest blid i sammenligning med hvad der blev praktiseret i Europa, med sindrige mekanismer til at trække pinen ud i meget længere tid, under nøje kontrol af bødler og de kristne kirker.



fredag den 23. august 2013

Et eventyrligt selvmord: Den lille Havfrue

Eventyret "Den lille Havfrue" af H.C. Andersen er jo blevet lidt af et nationalklenodie og symbol på Danmark, sammen med den lille bronzeskulptur (af Edvard Eriksen) som blev stillet op for netop 100 år siden.


Ud over de mytiske og mystiske eventyrlige elementer, med havfolkenes fantastiske verden under havet, er eventyret bygget op omkring to sammenspundne tråde. For det første handler det om døden, og sjælens mytologiske liv efter døden. For det andet er det en klassisk kærlighedshistorie, hvor den lille Havfrue som kulmination på sin søgen mod menneskenes verden, forelsker sig i den smukke unge Prins, som hun reddede fra døden. En ulykkelig kærlighed, trods den meget høje pris hun betalte for at få chancen, skulle prinsen holde bryllup med en menneskelig prinsesse.

Næste morgen ville hun dø, med bristet hjerte ville den lille Havfrue blive opløst som skum i havet. Samme skæbne som andre havfolk, fordi hendes stræben efter at få en udødelig sjæl ikke lykkedes. Den havde hun fået hvis en mand var blevet forelsket i hende, og lovet evig troskab i ægteskabet. Prinsen, som hun elskede forgæves.

Hendes søstre skaffede hende en kniv, så hun havde en mulighed for at vende tilbage til havfolkens liv under vandet, og få sin fiskehale tilbage. Med en skarp kniv skulle hun dræbe prinsen, og lade hans varme blod stænke sine fødder. Hun havde muligheden for at vælge ondskab, men valgte i stedet at være god, og kaste kniven i havet. Derefter styrtede hun sig selv i bølgerne, sprang frivilligt i døden. En analyse eller fortolkning kunne være at se det som en slags selvmord, i stedet for at afvente at morgensolens stråler ville afslutte hendes eksistens.


Her bliver eventyret meget religiøst, hvor hun efter døden svæver blandt luftens døtre. Gennem tre hundrede års gode gerninger kunne hun alligevel skabe sig en udødelig sjæl. Som usynlig luftånd skulle hun bringe vederkvægelse og lægedom til mennesker. Svæve omkring dem, ind i deres huse, bringe lindring og blomsterduft. Denne afslutning lyder som en blanding af den katolske myte om skærsilden, med at skulle "arbejde" som engel i stedet for at pines i skærsilden. En prøvetid før hun kunne komme i himmelen, til det evige liv.

Gennem hendes selvmord fik hun altså muligheden for alligevel at få en udødelig sjæl, i stedet for eksistensens ophør i havet skum.


Logo sommerfugl