Logo sommerfugl

onsdag den 31. oktober 2012

Er skud en god selvmordsmetode?

Bang, du er død. Sådan lyder det i gamle børnelege og krimier. Meget typisk ved en forfatter som Agatha Christie, der på en måde kan kaldes for sippet. Når mord var den hyppigste forbrydelse som Miss Marple eller Hercule Poirot skulle opklare, var der brug for en nem og nærmest "ren" dødsårsag. Det kunne f.eks. være sådan en "sød" lille damepistol her, en Derringer.

Remington Derringer pistol

En pistol med lille kaliber og små kugler, men den kan alligevel gøre alvorlig skade. Fiktionen gik på at ét skud i hjertet eller tindingen gav en lynhurtig død, og ikke mere "griseri" end lidt krudtslam og en dråbe blod. Selvfølgelig var det ganske urealistisk.

Jeg går bestemt ikke og planlægger selvmord, men har alligevel overvejet hvor god en selvmordsmetode et håndskydevåben egentlig er. Målsætningen skulle være en hurtig og smertefri død, uden for meget besvær. Ovre i USA hvor skydevåben i mange stater er nemt tilgængelige, og meget udbredte, sker der mange selvmord med skydevåben. Men der er også mange mislykkede selvmordsforsøg, eller sager hvor døden først indtrådte efter lang tid.

Min konklusion er, kort sagt, at jeg ikke ser håndvåben som en god selvmordsmetode. Der er for mange ting som kan gå galt, og det er ikke nemt at finde "et godt sted" at skyde sig.

Balloon suicide

Kun ét skud er nok det mest problematiske krav. Selvfølgelig bliver skydevåben brugt til mange likvideringer og mord. Det sker ved at skyde offeret flere gange, så der kommer mange alvorlige sår. Selv her kan der nemt gå nogle minutter (og måske svære smerter) før døden indtræffer, men det kunne ligefrem være at morderen ser det som en fordel at det ikke går alt for hurtigt.

Ved selvmord kan jeg ikke regne med at skyde mere end én gang, hvis jeg går efter de "alvorlige" steder. Måske er jeg ikke i stand til at styre hænderne derefter, og når kroppen går i alvorlig alarmtilstand, er det sikkert også "lidt svært" at koncentrere sig. Det sandsynlige resultat er en alvorlig kvæstelse, men ikke en "død på stedet". Stor risiko for at der bliver alt for god tid til at fortryde, mens smerterne nager. Det er jo i øvrigt heller ikke sjældent at mordforsøg med skud i hovedet mislykkedes. Offeret overlever, men med større eller mindre mén fra hjerneskaderne. Yderst ringe udsigt.

Halloween pumpkin suicide gun

Spørgsmålet om hvor der skal skydes er heller ikke så nemt som en banal krimi gør det til. Et skud i tindingen er ikke umiddelbart livsfarligt, det laver "kun" et hul i hjernen, og giver indre blødninger og hævelser. Der er stor risiko for at overleve med hjerneskader. Et skud i hjertet giver igen indre blødninger, men en almindelig kugle fra en pistol eller revolver laver også her "kun" et hul. Hjertet kan slå videre i lang tid, og når blodtrykket falder, går blødningen langsomt. Uden hospitalshjælp er det bestemt rigtig livsfarligt, men det er slet ikke nogen hurtig nem død.

Hvis jeg skulle begå selvmord med skydevåben, skulle det være med en helt anden størrelse end et lommevåben. Altså noget som kunne smadre hele hovedet med ét skud. Det ville blive meget griset, og besværet med at få fat på et seriøst skydevåben ville være et yderligere argument mod denne metode.

Skidt ide.


tirsdag den 30. oktober 2012

Antoine Wiertz: Levende begravet

Antoine Wiertz - The premature burial - L'Inhumation précipitée
L'Inhumation précipitée - The premature burial
Antoine Wiertz, 1854
Mort du cholera – certifié par nous docteurs - sandoutes
Death from cholera – certified by our doctors - without doubt
Død af kolera - bekræftet af vore læger - uden tvivl

Et klassisk uhygge-motiv er at spille på angsten for døden, her ved at vise at et begravet menneske alligevel var i live, og vågner op til en meget ubehagelig oplevelse. Måske er der ikke er en udgang fra krypten. I så fald kunne fejltagelsen udvikle sig til en langtrukken og plagsom død; noget som ellers kun alvorligt syge mennesker bliver påtvunget.

Antoine Wiertz - Detalje fra 'Levende begravet'

Problemet her understreges ved teksten på ligkisten, med erklæringen om at manden uden tvivl døde af kolera, med bekræftelse fra lægerne. At der i praksis ikke er grund til at være bekymret for at blive levende begravet, ved en fejltagelse, betyder jo ikke noget for klichéens evne til at stimulere en "utryg" stemning. Jeg ville være mere bekymret for at blive begravet alt, alt for sent.

Det modsatte af den taphofobi som maleriet lægger op til.


lørdag den 27. oktober 2012

Kærlighed og ægteskab er for tabere!

Kan du godt lide at vinde? Det er der jo rigtig mange der godt kan. Griber chancen for a score en sejr, hvis der er en mulighed. Modparten er en taber. En hånlatter og livet er dejligt. Eller er det?

Hi, loser

Hvis det handler om en simpel konkurrence, hvor begge parter er enige om at tage en kappestrid, så er der jo heller intet galt i at have det godt med at yde en god og vindende præstation. Nederlaget er ingen ulykke, hævnens time kommer. En gensidigt konstruktiv reaktion er at taberen fejrer vinderen med et bifald, det løfter jo også ens egen præstation at markere at modstanderen virkeligt måtte yde noget særligt.

Men livet handler jo ikke om så simple regelbundne konkurrencer. Muligheden for rigtig at jorde den anden kan måske på helt kort sigt være rar, men er i virkeligheden noget destruktivt. Når det går galt i parforhold og ægteskab, som skulle være præget af kærlighed, ses det igen og igen at partnerne kæmper en konstant kamp for at vinde. Hvis begge er stridbare her, er der to tabere, og ingen vindere af det opslidende spil.

Hvis den ene lader sig underkue, kan det blive mere roligt, men mindst ligeså destruktivt. Måske direkte psykisk og/eller fysisk vold. Indlysende problematisk for den evige taber, men heller ikke godt for den som "holder husdyr".

Kærlighed må indebære at støtte hinanden. Fokusere på den andens gode sider, og gøre sit til at disse blomstrer. Det er da også meget rarere for en selv, end at nedgøre den anden, for det rammer hele parforholdet, og dermed også den der skyder. Hvis jeg gør den anden til vinder, har jeg også selv vundet. Gensidigheden har da også betydning her, ellers bliver det alt for nemt til at lade sig undertrykke. Men jeg tror at de fleste vil nyde at kunne gøre gengæld, når de kan føle sig trygge og værdsatte. En plus en giver mere end to.

Bunnies in love

Måske ikke et "perfekt" parforhold, for hvad er det egentlig for en størrelse? Men når begge fæller løfter hinanden, kan det blive et samliv præget af tilgivelse, lyttende sind, accept og menneskelig vækst. Opskriften er enkel. Husk at gøre den anden til vinder, også hvis der er en flanke åben. Og lad være med at prøve at lave om på den anden, kærligheden må også omfatte "fejlene" og de skøre sider.

Kærlighed og ægteskab er for tabere. To tabere giver to vindere.


torsdag den 25. oktober 2012

Vildandens sang

Johan Thomas Lundbye: Den dræbte vildand

Vildandens sang

Til nordlige lande vi vildænder kommer,
og bygger om våren vort hjem for en sommer.
En rede er så lun af vor kærligheds dun.
En rede er så lun af vor kærligheds dun.

Og jeg er en vildand, der byggede rede,
et forår, en aften, før solen var nede.
En rede så lun af vor kærligheds dun.
En rede så lun af vor kærligheds dun.

Om sommeren fik vi de dejligste unger,
der pipped' af glæde med hjerte og lunger.
En rede så fuld af det dejligste kuld.
En rede så fuld af det dejligste kuld.

Vi svømmed' en aften, hvor sivene skjuler,
da lød der et skud, og så peb det med kugler.
En verden i fred - måtte flygte afsted.
En verden i fred - måtte flygte afsted.

Min mage blev ramt, og så rødmede sivet.
Jeg råbte til ungerne: Flyv nu for livet.
En rede så fuld at det dejligste kuld.
En rede så fuld at det dejligste kuld.

De fløj, som af fuldvoksne vildænder båret.
Jeg fulgte dem ikke, min vinge var såret.
En rede så fuld af det dejligste kuld.
En rede så fuld af det dejligste kuld.

Min vinge er svag, men min vilje til livet,
skal endnu engang bygge rede i sivet.
En rede så fuld af det dejligste kuld.
En rede så fuld af det dejligste kuld.

Vildand - Gråand (Anas platyrhynchos)

Gendigtet dansk tekst fra 1952 af revyforfatteren og skuespilleren Knud Pheiffer, til en gammel melodi, der er arrangeret af den svenske komponist Leon Landgren.




onsdag den 24. oktober 2012

Skam som oldgræsk selvmordsforebyggelse

Stepan Vladislavovich Bakalovich: Greek woman by the sea
Greek woman by the sea, by Stepan Vladislavovich Bakalovich

Fra det gamle Grækenland fortæller forfatter og historiker Plutarch om en selvmordsepidemi blandt unge kvinder i byen Miletus. På trods af hvad en del tror, er selvmordsbølger ikke nogen moderne opfindelse. Fortællingen handler om at pigerne fik en længsel efter døden, og mange hængte sig. Formaninger, tårer og trøstende ord fra familie og venner hjalp ikke på dødslængslen, og med stor beslutsomhed sneg de sig væk. Og væk fra livet.

Selvmordene var uden klare årsager, og derfor svære at forebygge. Spekulationer gik på at der var "noget i luften", eller måske at det var de mægtige guders vilje. Måske har det været udtryk for et gentagent religiøst problem; når præsteskabet lover de troende et efterliv i en idealiseret drømmeverden, kan det komme til at lyde som et smart trick at springe over det besværlige liv, og bruge selvmord som "genvej". Måske har pigerne også haft frustrationer over deres liv og omgivelser, en slags ungdomsoprør hvor selvmord blev til noget normalt.

Hvad baggrunden end var, var der jo brug for at "holde dem i live" til de lærte at håndtere livets gode og dårlige sider. Men hvordan? En mand fik en lys idé, som resulterede i en usædvanlig forordning. Når en kvinde hængte sig, skulle begravelsesoptoget med hendes nøgne lig passere gennem byens markedsplads, så alle kunne beskue den døde krop. Skam som posthum straf.

Og selvmordene stoppede. Så hellere udholde livet.

Stepan Vladislavovich Bakalovich: Feeding the doves
Feeding the doves, by Stepan Vladislavovich Bakalovich

Plutarch
Historien er taget fra afsnit XI, "The women of Miletus", af værket De Mulierum Virtutibus - On the Bravery of Women, udgivet som en del af Moralia-samlingen med 78 "opdragende" moralske essays og taler af Plutarch.

Metoden kunne være en sjov tanke nu om dage, men jeg er dog bange for at den ville give anledning til en voldsom moralsk panik. Det vrimler jo med mennesker som opsøger chancen for at blive fornærmede på andres vegne.


Logo sommerfugl