Logo sommerfugl

søndag den 31. oktober 2010

Barbara Hoskin DeHaven gjorde sig fri af demens

Den 81-årige Barbara Hoskin DeHaven boede indtil fornylig i Scottish Rite Park, et ældrecenter i Des Moines. Med fremadskridende demens var hun nødt til at kikke frem i tiden, på hvordan hendes livs afslutning formentlig ville blive. På allernærmeste hold havde hun fulgt hvordan hendes mand Tom for tre år siden degenererede af en anden form for demens, Parkinsons sygdom, indtil han var så heldig at dø af en lungebetændelse.

Neuroner

Den logiske konklusion blev at interessere sig for hvordan hun kunne få hjælp til at dø på en pæn måde. Fra aviserne klippede hun historier om dette emne. Med bopæl i Iowa ville det være forbudt for nogen at hjælpe hende med selvmord. Det havde været bedre i andre delstater, Oregon, Washington og Montana, men selv under disse mere humane vilkår ville hun have haft det problem at hendes krop måtte forventes at kunne leve mere end 6 måneder endnu, mens hendes hjerne og sind fortsatte sin degeneration. Catch 22.

Barbara Hoskin DeHaven
Barbara Hoskin DeHaven havde selv været læge og leder i sundhedssystemet, så hun havde næppe et sentimentalt håb om en livsafslutning, der kunne leve op til hendes forventninger til en god død. Måske huskede hun også på hvordan en af hendes sønner sidste år døde af kræft i hjernen.

Hun måtte gøre noget, på egen hånd. Hendes lejlighed lå højt nok til at et spring fra altanen ville være dræbende. Desværre havde hun ikke kræfter til at hoppe over gelænderet, men det lykkedes for hende at stable stole og en trappestige op.

Næste morgen fandt en køkkenassistent liget ved siden af en skraldecontainer. På bordet i køkkenet fandt politiet to afskedsbreve som hun havde skrevet, sammen med hendes samling af udklip om lægeassisteret selvmord. Sagen var opklaret. Selvmordet var hendes måde at gøre sig fri af sin demens sygdom. Hendes ultimative valg.

Scottish Rite Park

Selv om mange ikke kan lide af høre det, er selvmordsraten blandt ældre relativt høj. Det kan der være flere årsager til, men der kan ikke være tvivl om at en del af disse selvmord netop er for undgå at livets afslutning skal være domineret af sygdom, pleje, og mangelen på kontrol over egne livsvilkår. En fase af livet som ikke alle føler er værd at tage med. Her er Barbara Hoskin DeHaven blot et særligt tydeligt eksempel.

Som forventeligt har mange fokus på at udlægge hendes død som en tragisk begivenhed. Fabulere over at hun må have været desperat og dybt deprimeret. At hun kunne have fået passende hjælp hvis hun bare havde henvendt sig. Især nogen som ikke havde mødt hende.

Jeg tror snarere at hun netop traf et afklaret og gennemtænkt valg. At hun helt var klar over hvilken form for pleje hun kunne se frem til. At hun hellere ville dø. Hvad havde været bedre?

Selvfølgelig ville jeg dog ønske at hun havde haft mulighed for være tryg ved at kunne få hjælp til at dø når hendes grænse var nået. Så gætter jeg på at hun havde levet længere. Hun var jo nødt til at handle mens hun stadig kunne hjælpe sig selv. Nødt til at abstrahere fra at det kom til at se lidt krast ud.

Alzheimer's Erasers - Your memories

The Des Moines Register:


lørdag den 30. oktober 2010

M.C. Escher - sommerfugle-tessellation

Butterflies, M.C. Escher 1950
Butterflies, M.C. Escher 1950

Den hollandske matematiker og grafiske kunstner Maurits Cornelis Escher er blandt andet kendt for sine omhyggeligt konstruerede finurlige tessellationer, hvor han leger med overgange mellem lys og mørke, skematisk og livagtigt, samt død og liv. Her et træsnit fra 1950 hvor han baserer det på et udvalg af sommerfugle.

Butterflies, M.C. Escher 1950


fredag den 29. oktober 2010

Rygning kan dræbe - Nå, og hvad så?

"Rygning kan dræbe" lyder hovedbudskabet i den anti rygnings kampagne, som i nu mange år har forsynet cigaretternes pakker med dette inspirerende budskab. Disse "advarselstekster på tobaksprodukter" findes også i andre udgaver, men de fleste søger at skræmme ved at stille en tidligere død i udsigt. Og det er der jo meget solid statistisk basis for at konkludere; det kræver en tæt røg af fortrængning at komme uden om at rygning er en meget stor risikofaktor for en række alvorlige sygdomme. En række årsager til et kortere liv.

Skull of a Skeleton with Burning Cigarette - Vincent van Gogh, 1885-1886

Jeg er egentlig ikke forbavset over at rygere ofte er ligeglade med disse skræmme-budskaber. Det er sket mere end én gang at jeg har hørt talemåden "døden skal jo have en årsag" ytret gennem cigaretrøg. Sådan set er det også meget realistisk ikke at se døden som en skræmmende trussel. Dø skal vi jo alle, og indtil det er lige op over, betyder nogle få år fra eller til egentlig ikke det store.

En som er afhængig af tobak kan føle at det ikke er nogen tiltrækkende tanke at få et længere liv, hvis det skæmmes af længsel efter cigaretterne, og en kamp for ikke at give efter for fristelsen til at starte igen. Livskvalitet er vigtigere end livslængde, og i det lys kan rygning ligefrem komme til at føles som en modig og identitets-skabende aktivitet. Advarslerne kan endda få rygerne til at ryge endnu mere, viser det sig. En skræmmekampagne med hensigten "stop rygning" virker bedst på nogen som allerede er ophørt, og blevet "hellige".

Rygning kan dræbe

Personligt ryger jeg ikke, og tanken om regelmæssig indånding af sådan koncentreret forurenet luft ligger mig meget, meget fjernt. Jeg har ikke lyst til at blive afhængig. Men det afskrækkende for mig er ikke udsigten til at kunne dø af det. Der er ikke noget skræmmende ved tanken om at være død, men der er risiko for at måden at dø på bliver frygtindgydende forfærdelig.

Her tænker jeg ikke på en hurtig og "nem" død af et hjerteanfald eller slagtilfælde. Sådanne dødsårsager er karakteriseret ved at der ofte går kort tid fra at have det nogenlunde rimeligt til at være død. Selv om tanken om at dø da ikke ligefrem er den sjoveste, vil jeg i det mindste håbe på netop en sådan død.

Hvad jeg til gengæld synes er virkeligt afskrækkende er tanken om en sej og langsommelig død af emfysem/rygerlunger (KOL), kræft her og der i kroppen, eller dårligt helbred de sidste år af livet. Hvis hvert eneste åndedrag bliver til en kamp for livet, kan tiden blive meget, meget lang, og så er det pludseligt helt rimeligt at ønske sig en hurtig død.

Desværre er det ganske almindeligt at rygere får nogle dårlige sidste år. En kraftig motivation til at holde op med at ryge er jo netop ofte en af følgesygdommene, som lungekræft. Men så kan det meget nemt være for sent. Alt for sent. Og aktiv dødshjælp er jo desværre strengt forbudt. Livet bliver, helt bogstaveligt, en skæbne værre end døden.

Hvis jeg var moralist, ville jeg kalde det straffen for at ryge. Men så kynisk er jeg ikke.

It's called suicide because it's your choice



torsdag den 28. oktober 2010

Selvmord gennem modernisme - Mark Kostabi

Suicide by Modernism by Mark Kostabi, 2005

Suicide by Modernism by Mark Kostabi, 2005

Artnet: Say Less and Say Yes:
"Provoke thought and your work will be bought."
-- Mark Kostabi

Art history and references abound in Kostabi’s iconography, as can be seen in one of the show’s more amusing paintings, Suicide by Modernism (2005), which was titled by the brilliant writer and critic Gary Indiana. A guy is hanging himself from the arm of a Calder mobile that has as a counterweight several artworks that are literally light but metaphorically "heavy" -- a Picasso, a Warhol, a Duchamp. "The weight of art history can depress as well as inspire," Kostabi notes.


tirsdag den 26. oktober 2010

Som blåfugl, admiral og sørgekåbe

Sørgekåbe (nymphalis antiopa)

V

Som blåfugl, admiral og sørgekåbe
i farvens periodiske system
ved hjælp af blot den mindste nektardråbe
kan løfte jorden op som diadem.

som de i farvens klare sorgløsheder,
lavendel, purpur, brunklulssorte,
præcist indlejrer sorgens skjulesteder,
skønt deres glædesliv er alt for korte,

kan de med deres sommerfuglesnabel
opsuge verden som en billedfabel,
så let som med et kærtegns glideflugt,

til alle glimt af kærlighed er brugt,
kun glimt af skæk og skønhed går i ring,
som påfugløje flagrer de omkring.
Fra Sommerfugledalen, af Inger Christensen

Blåfugl (polyommatus icarus)

Admiral (vanessa atalanta)

Påfugleøje (inachis-io)

mandag den 25. oktober 2010

Don't worry, be happy now

Sad kitty

Here's a little song I wrote
You might want to sing it note for note
Don't worry - be happy.
In every life we have some trouble
But when you worry you make it double
Don't worry - be happy - Don't worry, be happy now.

Don't worry - be happy - Don't worry, be happy.
Don't worry - be happy - Don't worry, be happy.

Don't Worry - Be Happy
Ain't got no place to lay your head
Somebody came and took your bed
Don't worry - be happy.
The landlord say your rent is late
He may have to litigate
Don't worry - be happy.

Look at me - I'm happy
Don't worry - be happy.
Here I give you my phone number
When you worry, call me, I make you happy
Don't worry - be happy.

Ain't got no cash, ain't got no style
Ain't got no gal to make you smile
Don't worry - be happy.
'Cause when you worry your face will frown
And that will bring everybody down

Don't worry - be happy - Don't worry, be happy now.

Cute kitty

Don't worry - be happy - Don't worry, be happy.
Don't worry - be happy - Don't worry, be happy.
Don't worry, don't worry, don't do it. Be happy.

Put a smile on your face. Don't bring everybody down like this.
Don't worry. It will soon pass, whatever it is.

Don't worry, be happy.

I'm not worried, I'm happy...

Tekst og musik: Bobby McFerrin



Denne 1980'er sang Don't Worry, Be Happy, kan jo nemt tolkes som den rene lallende jubelidoti, bare være ligeglad med det hele. Jeg foretrækker at tolke dens pointe som værende at det er skadeligt at have sit sind opfyldt af bekymring.

Mange ting kan vi jo ikke gøre noget ved. Så er der ingen grund til at være "blue", det hjælper jo alligevel ikke på noget som helst. Verden er ikke perfekt, og det bliver den alligevel aldrig. Heldigvis, det ville være noget så kedeligt.

Der er selvfølgelig også ting som vi kan gøre noget ved. Så er der jo lejlighed til handling, det er så dejligt at få udrettet noget. Måske ender tingene på en anden måde, men det behøver det jo ikke blive værre af. Bekymring er der ikke brug for, den dræner blot energien.

Men måske er det noget som du kunne gøre noget ved, men det bliver for besværligt, dyrt, eller andet må prioriteres i stedet. Det er da også helt ok, der er ikke brug for at alt er "perfekt". Du skal netop ikke stille alt for høje krav til dig selv, så længe du ikke direkte svigter nogen som er afhængig af dig.

Don't worry, be happy

Don't worry, be happy

Altså med mindre du har det problem at du ligefrem nyder at sejle rundt i bekymringens tåger...


Logo sommerfugl