Logo sommerfugl

søndag den 31. august 2008

Hjælp til selvmord

Preikestolen
Mange tror at selvmord er ulovligt, men faktisk har den danske lovgivning (det vil sige straffeloven) intet forbud mod selvmord eller forsøg derpå, ingen sanktioner. Det er altså tilladt at vurdere at livet skal være slut. Her gælder den personlige frihed. Sådan da.

Straffelovens §240 forbyder at "medvirke til, at nogen berøver sig selv livet", uden hensyntagen til omstændighederne. Lignende med §239 med en mildere straf til "den, som dræber en anden efter dennes bestemte begæring". Domstolene har dog adgang til at forholde sig til formidlende omstændigheder, eller til at være meget svære at overbevise om at sagen er 110% bevist. Her spiller dommernes personlige moral og lune ind som en faktor. Grundlæggende er konkret hjælp til selvmord klart mod straffeloven.

Behandlingssystemet benytter sig af kraftige magtmidler mod nogen som tænker alvorligt på selvmord. En der "er til fare for sit eget liv" kan forvente at blive umyndiggjort og muligvis udsat for en tvang der mærkes som overgreb.

Personer der lader et selvmord ske står til at blive sigtet for medvirken, eller for at "undlade at hjælpe nogen som er i øjensynlig livsfare". Det sidste har jeg prøvet. Også her kan der gradbøjes efter dommernes personlige værdier, retten kan sno sig udenom at tage loven bogstaveligt, så længe der ikke går for megen jura i det.

Center for Selvmordsforskning har et faktahæfte nr. 20 om "Selvmord. Lovgivning, etik og moral" (PDF), skrevet af Lilian Zøllner. Det kommer rundt om nogle overvejelser i forhold til lovgivning og etik, bl.a. set i forhold til begrebet "aktiv dødshjælp" (eutanasi).

Selv om selvmord er tilladt, medfører loven at en der er overbevist om at der er brug for at begå selvmord gør det i ensomhed. Ellers må vedkommende forvente at blive stoppet med magtmidler. Alternativt gøre sin hjælper eller medvider strafbar.

Go to heaven by Dementee

Paradoksalt nok tror jeg at lovgivningen som har til hensigt at hindre selvmord medfører flere "unødvendige" selvmord, fordi den stiller sig i vejen for at det kan blive en fælles beslutning hvad der sker. Jeg er overbevist om at mange selvmord kunne undgås hvis det var naturligt at have en hjælper med til at snakke om tingene. En som kan rumme at selvmord da også er en mulig udvej. Som kan bringe andre løsninger på banen, bedre løsninger. En som kan forventes på forhånd at afvise at hjælpe med at udføre et selvmord vil ganske enkelt næppe blive spurgt.

Selvmord der afklaret besluttes som et værdigt punktum før sygdom eller kropsligt forfald stump for stump nedbryder mennesket er noget ganske andet end krise-selvmord. Her skulle rollen for en medvirkende være at støtte til det sidste, gerne med mulighed for at bistå med en human måde at gøre det på. At få snakket om det, om det er nu at grænsen er nået. Og ikke mindst: Sige godt farvel.

Rollerne er anderledes ved krise-selvmord, som snarere er desperate reaktioner i en uoverskuelig situation. Der er lige netop brug for at snakke om tingene. Og stor villighed til at lytte til livsbekræftende løsninger. Men det er stadig, mener jeg, ganske nødvendigt at anerkende selvmord som en mulig løsning. Det giver basis for at sammenligne fakta, og stille og roligt komme frem til at få problemet løst. Selvmordshjælp behøver jo ikke medføre at selvmord bliver løsningen.

Derfor mener jeg at lovgivningen og retspraksis omkring selvmord er direkte skadelige. Lovgivningen svigter både dem som har brug for at dø, og dem som har brug for at leve.


torsdag den 28. august 2008

At finde vej under himlen

Kolding
For mange år siden havde jeg været til sammenkomst med studiekammerater i udkanten af Kolding. For at nå sidste bus hjem skulle jeg ind til banegården. Gående, uden kort, helt uden at kende området. Jeg gik i den retning som lignede mest, og holdt udkik efter en at spørge om vej. Der ville sikkert gå kuk i det hvis jeg skulle huske en serie af vejnavne og kryds, så det ville jeg ikke engang høre på.

Da jeg mødte en dame, bad jeg hende blot om at pege i den rigtige retning. Hun så noget undrende ud, men pegede. Jeg fulgte retningen, og efter et stykke tid nærmede jeg mig Slotssøen, som jeg kendte. Jeg nåede bussen. Det havde jeg næppe gjort hvis jeg havde lyttet til en detaljeret vejledning; der var længe mellem nogen at spørge. Det vigtige var at kende retningen, så kunne jeg tage gaderne som de kom.

Drejø

En sommernat i år 2000 var der meget højt til loftet. På vores første gåtur alene sammen snakkede Ingelise og mig om meget. Fortid, personligt, følelser og filosofisk. Et emne var den dejlige nat, uden forstyrrende lys. Vi kunne netop se det hele når der ikke var gadelygter til at begrænse vores synsfelt. Himmel, øhavet, og vejen vi gik. Med lygters skær var det ikke blevet samme storslåede oplevelse. Kun en enkelt gang måtte hun tænde lommelygten et knudret sted. Det var en lettelse at slukke den, så kunne vi se natten igen.

Og vi fandt et liv sammen, uden skabeloner, kort og faste forventninger. Ingen tvivl om retningen. Ved at være åbne for at se alt, uden at begrænse vort synsfelt, fandt vi vejen med hinanden i hænderne. Vejen uden forblændelse og skyggebilleder. Meget bedre end et kort over hvad vi mente det var, en lygte til at pege med. Vi var i fri harmoni.

Morgenfrue


Ord Under Himlen
PS. Lørdag eftermiddag satser jeg på at der er højt til loftet, på en ganske anden måde. En flok poeter, digtere og forfattere invaderer Kongens Have med arrangementet Ord Under Himlen. På slap line med oplæsning af egne digte, noveller og tekster. Det skal nok blive spændende at være med på en lytter. Og som jeg var inde på ovre hos Harning, satser jeg på at være let genkendelig, også for folk der ikke kender mit åsyn.

onsdag den 27. august 2008

Propellor Girl Takes Flight

Propellor Girl

There once was a girl who's father worked so hard
She had to play by herself round his air craft fixing yard
It was noisey and dirty and such a bore
This little girl wanted adventure, she just wanted more

Propellor Girl

From a locker she borrowed some old field glasses
(At seeing great distance nothing surpasses)
She took a good look around, the horizon she did scan
In a derilict house with no doors she spied a fan

Propellor Girl

Across the hills to the vacant house she strode
If she'd had a bicycle on that she would have rode
But her need for transport explains why she ran
As fast as she could to make good her plan

Propellor Girl

A great deal of knowledge of mechanics she held
She knew how to rivet, hammer and weld
Her desire to travel with speed compelled her
To build herself an aeronautical propellor

Propellor Girl

She assembled a motor with a newly cleaned rachet
That she'd taken apart with a small handy hatchet
She strapped on the engine and tied back her hair
And soon she was leaping into the air

Propellor Girl

But it didn't work out like she'd originally thought
Her maiden flight with many problems was fraught
Frantically the propellor twirled atop her
She flew not like a plane but a helicopter

Propellor Girl

Out of control she flipped and she flopped
Into the forbidden forest she dropped
The propellor, her funny bone and ankle got popped
And that's where any sensible girl would have stopped

Propellor Girl

But she was never a girl that easily quits
So she pulled up her socks and she picked up the bits
Despite her sore muscles she'd really had fun
So she tried it again this time stuck to her bum

Propellor Girl

The second attempt carried her farther
As a gust of wind had conveniently caught her
But it wasn't long before she came down
And this time she landed right on her crown

Propellor Girl

All of this crashing had burdened her plight
The propellor supplied her with lift but not flight
She examined her gear to see where she'd erred
When suddenly to her inspiration occurred

Propellor Girl

She just couldn't steer try as hard as she might
She'd read all the books on aerodynamics and flight
Of all the concepts, theories and things
She couldn't believe she'd forgotten the wings

Propellor Girl

With the wings she could fly and stay up in the air
She could dive, she could soar, and all with some flair
Now she was airborne fun would unfurl
All under the moniker of Propellor Girl

Propellor Girl



tirsdag den 26. august 2008

Anette Wilhjelm Jahn var omkring havets bund

September 2002. En strålende solskinsdag. Varm. En 39-årig mand gik ud på en mark, og skød sig. Han efterlod sig kone og tre børn. En chokeret familie.

Anette Wilhjelm Jahn
Hans lillesøster, Anette Wilhjelm Jahn, fortæller om sine reaktioner og sin sorgproces. Hun blev ramt dybt af broderens handling. Hun var selv gravid med sit tredje barn. Sorgen kom voldsomt, og på én gang. De to søskende stod hinanden nær. Hun kunne ikke bære at han virkelig kunne finde på at efterlade sig tre børn. Oveni sin smerte blev hun hamrende vred på ham. Hun følte sig svigtet. Og hun fik ikke muligheden for at hjælpe ham.

Anette Wilhjelm Jahn som Havkonen
Anette Wilhjelm Jahn som Havkonen

Anette Wilhjelm Jahn blev danmarksmester i fortælleslam
Anette er antropolog og rejsende i fortællinger og eventyr, med forestillinger, musik, dans og kurser. Det er hendes metier. I foråret blev hun på Lejre Fortællefestival kåret som danmarksmester i fortælleslam.

Hendes lange sorgarbejde blev fastholdt i en dagbog. Den har dannet basis for en cd hun nu udgiver, med tekster og musik. Til december følger der en bog. Der skal gøres op med det, der er tabu. Håber at den vil vække genklang hos andre efterladte, eller andre i en sorgproces. Hun rækker ud, vil tilbyde en hjælp som hun ikke fandt da hun selv havde den behov. Anette omformer sin smerte, sætter ord på den vej som hun er gået. Der var håb forude når hun turde gå helt ind i sorgen, gå helt ned. Hun så trolden i øjnene, så var den ikke så farlig.

Selv uden at have cd'en tror jeg godt at jeg tør anbefale den.

Landsforeningen for efterladte efter selvmord har støttet udgivelsen, og er i starten af september vært ved arrangementet "Broder min - En sorgens vandring" i Århus og Holstebro. Deltagerne får et gratis eksemplar af cd'en.

Broder min - En sorgens vandring - Anette Wilhjelm Jahn

Logo sommerfugl