Logo sommerfugl

mandag den 30. juni 2008

Lad verden være smuk!

Vil du gerne leve i en verden, der hovedsagelig er smuk? Jeg tillader mig at gå ud fra at svaret er ja; ellers find hellere en brokke-blog.

Det vil altid være sådan at et blik på verden vil fange både smukt og "grimt", dejligt og skrækkeligt. Sådan skal det være, uden en modsætning giver det ingen mening at tale om at noget er smukt. Hvis vi, rent hypotetisk, kunne fjerne alt "det grimme", ville noget af det som vi nu ser som smukt dermed blive til "det grimme". Kontrasten er en nødvendighed. Jo større kontrast, jo mere stråler det smukkeste. Og "det grimme" vil altid være, nødvendigvis.

Hvis du ser efter noget at brokke dig over - ved verden, netværket, eller dig selv - er det nemt at finde noget der da godt måtte blive bedre, noget der ikke er "perfekt". Altid. Det ses dog ofte at nogen forfalder til at det bliver småting som der skældes ud over. Ganske små ting, som vejret. Eller måske er det ting som er udenfor rækkevidde af hvad der kan gøres noget ved.

Trist kat

Jeg har den holdning at hvis jeg skal gå og skumle over noget, må det være fordi jeg har tænkt mig at gøre noget ved det. Da mine muligheder er begrænsede, påtager jeg mig ikke ting som at skaffe fordragelighed i Mellemøsten, tolerance i Folketinget, eller medvind på cyklestierne. Det hjælper ikke på noget hvis jeg går og skumler med negative tanker om sådanne skærmydsler. Ja, tværtimod ville disse blot raspe på mig selv, dræne energien fra positive ting. Nul.

Mursejler
For en uge siden cyklede jeg på arbejde i strid modvind. Jeg tror at de fleste havde reageret med utilfredshed, synes at det var noget træls noget. Jeg foretrak i stedet at have en dejlig tur. Det var et bevidst valg. Selvfølgelig var der noget dejligt. Rigtig nyde blæsten ruske i øjenbrynene mens jeg så op på mursejlerne der hviinede rundt. Det gav positiv energi. Jeg lod verden være smuk. Hvorfor skulle jeg dog det modsatte?

Det er egentlig ikke så kompliceret. Just do it. Jo, jeg ved godt at det ser svært ud, når tankerne vender anderledes. Jeg kan ikke fortælle dig hvordan du skal knipse med fingrene; blot at det er muligt.

Bare rolig, jeg går ikke rundt i en lyserød tåge. Der er netop brug for også, samtidig, at kunne se det mørke, det skærende, det svære. Det har jeg også i mig. Netop derfor kan jeg sætte fokus på det smukke, opleve det tindre når baggrunden, kontrasten, fremhæver strålerne.

Jeg synes at det er bedre at se og styrke det smukke i noget, i stedet for at fokusere på det modsatte, og bekæmpe det. Kun ved at søge det smukke er det naturligt at undgå at kassere dette sammen med det der der god grund til at forbedre.

Lad verden være smuk!
Ja.

Butterfly Kisses by MountainDreamer



søndag den 29. juni 2008

Ruslana Korshunova faldt fra piedestalen

Ruslana Korshunova forsider

Der lød et brag i Water Street, Manhattan, lørdag eftermiddag. To mænd, der hørte det, løb hen og fandt Ruslana Korshunovas knuste krop. Et smukt lig, lagde vidnerne mærke til, mens de så kroppens sidste sitren. Det ser ud til at hun sprang fra hendes lejlighed, efter at have skåret hul i bygningsarbejderes sikkerhedsnet foran hendes altan på niende etage. Selvmord.

Den langhårede smukke 20-årige supermodel var lige kommet tilbage fra Paris, hvor hun stod model. Hun var efterspurgt af de store modehuse. En ven fortæller at hun var "on top of the world". Hvad mange vil kalde for en drømmetilværelse.

Ruslana Korshunova på arbejde

Omgivelserne beskriver hende som et af de sødeste, rareste mennesker. Hun nød livet i New York, og sendte penge tilbage til sin forældre i Kazakhstan. Portneren fortæller om en smuk, smuk kvinde med en blid, blød stemme, der altid smilte og hilste. Sød, nede på jorden og enkelt klædt. Aldrig nedtrykt. Aftenen før havde hun sludret med en veninde. Ingen havde set det komme, forstår ikke hvorfor.

Ruslana Korshunova portræt

Jeg ved ikke mere, kan ikke gætte hendes tanker da hun kiggede ned mod gaden, fløj ned mod gaden. Men hun havde et farligt job. Hendes udseende var mange penge værd, og hun var omgivet af øjne, der kun så efter hver en lille "fejl", både før og efter billederne blev taget. Hun var meget ung da hun blev suget ind i modelbranchens hvirvler, med bøjler på tænderne. Hendes job var at se smuk ud, præstere den glitrende fotomodel overflade der var hendes identitet. Hvad der var under overfladen var ikke det der kunne bruges til noget. Sådan er de kolde fakta bag drømmen.

Ruslana Korshunova svajer

På Internet viste hun lidt af hvad der foregik i dybderne af hendes sind. At kærlighed betød alt for hende, og at det pinte ikke at kunne finde varig kærlighed.
Kærligheden blænder, sætter sjæle i flammer, og er altid svaret. Kærlighed er den livgivende sol, begær er blot et funklende glimt.

Min drøm er at flyve. Åh, min regnbue er for høj.
I januar havde hun kærestesorg:
Det gør ondt, som om nogen tog en del af mig, rev den ud, nådesløst trampede på den og smed den ud.
Hun efterlod dette bittersøde digt (som hun ikke selv havde skrevet):
Life is short,
Break the rules,
Forgive quickly,
Kiss slowly,
Love truly,
Laugh uncontrollably.
And never regret anything
that made you smile.

Ruslana Korshunova i sort


Hvem havde hun at snakke med når livet gjorde ondt? Når det ikke handlede om at være glansbillede, fe. Respektere og værdsætte alt det andet. Hende.

Ruslana Korshunova. Kærligheden var ikke i rampelyset.

Kun ét sæt fodspor


torsdag den 26. juni 2008

Kants kategoriske imperativ misbruges

Immanuel Kant
Den tyske filosof Immanuel Kant, der førte et ualmindeligt skematiseret og regelbundent liv, udgav i 1797 bogen "Kritik af den praktiske fornuft". Heri formulerede han sit bud på et universelt moralsk grundlag, det kategoriske imperativ. Det vil sige et påbud der bør følges uanset omstændighederne.

På nutidsdansk:
Opfør dig sådan, at grundlaget for dine beslutninger også kan danne grundlag for en almengyldig lovgivning.
En afledt formulering af princippet:
Handl, således at menneskeheden i din egen person såvel som i enhver anden person aldrig kun behandles som middel, men altid tillige som mål.
Det ser jeg mest som opgør med moralske standpunkter, der lader nogen mene at de har grundlag for at tillægge andres tarv mindre værdi end eget, eller mener at det er OK at udnytte andre. Set fra denne vinkel er det et fornuftigt og menneskeligt princip, som jeg selv søger at leve op til.

Immanuel Kant
Kant var en af hovedtænkerne bag deontologien (pligt-etikken), der står for at valg bør baseres på regler eller principper, ufravigelige pligter der vejer tungere end konsekvenserne. Moralske valg kan ikke træffes ud fra følelser eller egne præferencer. Selv om Kant med det kategoriske imperativ netop brød med kirkelige moralkodekser der lod nogle mennesker være mere værd end andre, forkastede han ikke religionen. Han så de gode principper derfra som udtryk for kategoriske regler, men ikke fordi de kommer fra en religiøs kontekst. Følgelig tog kirkerne pligt-etikken til sig, og fortsatte med at mene at de var de rigtige til at afgøre hvad de ufravigelige pligter skulle være, hvad der skulle indskrives i lovgivningen.

Og det er netop formuleringen med "almengyldig lovgivning", der fører til hvad jeg betragter som misbrug af det kategoriske imperativ. Tænksomme mennesker formulerer, med basis i deres egen moral, principper som de føler er rigtige, og lader dem være grundlag for deres handlinger. Så langt så godt. Fordi de selv ikke er i tvivl om rigtigheden, ser de et behov for at disse principper betragtes som almene, som grundlag for lovgivning. Nogle er så sikre på det, at de ikke lytter til andre synspunkter, andre principper. Dogmatisk bedrevidenhed. Når "den rette vej" er afklaret, er der ikke brug for at tænke sig om, blot at holde fast.

Jeg ved selvfølgelig ikke om regelpusherne mentalt legitimerer sig ved det kategoriske imperativ, men omstændighederne peger ikke ligefrem i andre retninger.

En naturlig del af processen omkring både etik og lovgivning er at idéerne forenkles og generaliseres. Resultatet er love hvis regler gennemgående er udmærkede, men ude af stand til at dække alle omstændigheder. Det ville også gøre lovene alt for komplicerede og uigennemskuelige. Men ikke desto mindre bliver lovenes forenklede regler betragtet som ufravigelige pligter, uden hensyntagen til omstændighederne. Menneskelige fakta kigges der ikke på.

Domstolene er nødsaget til at dømme "skyldig", selv i tilfælde hvor de ikke mener at anklagede har handlet uetisk. Men da der sidder mange fornuftige mennesker som dommere, ses der lejlighedsvis at de snor sig for at undgå at bruge loven, f.eks. ved at lede efter anledninger til at tvivle på bevisførelsen.

Fru Justitia og sommerfugl

Jeg mener at der er brug for at domstolene som en naturlig del af sager med etiske konflikter søger at komme frem til om anklagede har handlet rimelig eller ej. Med Albert Einsteins ord, skal der være plads til at lade retfærdighedens ånd triumfere over lovens døde bogstav.


Logo sommerfugl