Logo sommerfugl

lørdag den 31. maj 2008

onsdag den 28. maj 2008

Keith Lane var Englen på Beachy Head

Beachy Head i roligt vejr

Keith Lane tog i foråret 2004 daglige ture til den op til 162 meter høje sydengelske klint Beachy Head. En uge forinden var hans kone blevet dræbt ved et styrt 50 meter ned ad klinten. Hun var deprimeret, og havde taget piller og alkohol. Hun havde forsøgt selvmord 7 dage før styrtet. Nogle dage før dette, havde hun en drøm om at hun og Keith ville gå hånd i hånd ud over kanten på klinten. Men Keith tror dog ikke at det var meningen at hun ville slå sig selv ihjel.

Keith sørgede på toppen af klinten, og så pludselig en kvinde der var ved at skrive et brev. Han fornemmede at hun var tæt på selvmord, og prøvede at tale hende fra det. Hun løb hen mod kanten, "lad mig være". Keith fangede hende, og holdt hende fast. Hun kæmpede imod, men stoppede, og sagde "Lad os gå hånd i hånd ud over kanten". Den var svær at kapere, men han holdt fast indtil politiet kom efter kvinden, der allerede var meldt savnet. Nogle uger senere fik hun øje på ham i et indkøbscenter, og gik hen og takkede ham.

Samme år fik Keith en pris for sin redningsaktion, og han startede en fond til støtte for fast kirkelig patruljering på klinten. Det er verdens 3. mest populære selvmordssted, med 2-4 selvmord om måneden. Endnu flere med selvmordstanker bliver stoppet.

Keith Lane holder udkik efter selvmordskandidater på Beachy Head

For Keith blev det til en fast rytme med daglige ture på klinten, i al slags vejr. Han opfangede mindst 29 selvmordskandidater, var med til at selvmordsraten på klinten faldt kraftigt. Næstekærlighed i praksis.

I sensommeren 2007 ville en ung mor begå selvmord. Hun kom ud over kanten, men faldt ikke. Og hun ændrede mening. Ville leve. Men var i yderste livsfare. Hun blev våd og kold. Keith kom til, klatrede ned og de fangede hinandens arme. Han var bevidst om at blot én forkert bevægelse ville være nok til at de begge styrtede. Langsomt klatrede han op og trak hende med sig.

Han tror på at hun ville være styrtet hvis han havde stået og set til, efter at have tilkaldt hjælpere med redningsudstyr. Men han blev skarpt kritiseret fra de kirkelige vagter, og fra kystvagten. Nu var det pludselig ham der var problemet, han blev sammenlignet med turister der skulle reddes op efter at være klatret ned efter deres kæledyr.

Keith Lane
Han valgte at være klintvagt på sine egne vilkår, uden at føle sig bundet af de sikkerhedsregler som fornuftigt nok var lagt for de frivillige kirkelige vagter. Der var også opstået stor folkelig og medieinteresse for hans person og arbejde, men nogen mente at det var bedre uden denne fokus på selvmordsforebyggelsen. Allrede før hans sidste redningsaktion var der gnidninger med nogle få af de frivillige.

Selv om han har det roligt med at have reddet mange menneskeliv, blev kritikken og beskydningerne for sårende. Han har næsten indstillet sine daglige ture, og sin økonomiske støtte til de frivillige vagter.

Og selvmordsraten på klinten er steget kraftigt igen. Ubehagelige fakta.

Kors og blomster på kanten af Beachy Head, som minde om selvmord


Beachy Head i stormvejr


tirsdag den 27. maj 2008

Se mor! En sommerfugl!

Pavement butterfly

Meeting Madame Butterfly
By Julian Beever
This drawing in Mexico City was the subject of
Episode 9 of the Gallery HD television series
Concrete Canvas shown in the USA.


World

Se andre 2D og 3D fortovsmalerier:
Julian Beever's pavement drawings

mandag den 26. maj 2008

Madame Butterfly blev knust

Madame Butterfly

En af de allermest klassiske operaer er jo Puccinis populære værk Madame Butterfly (Wikipedia), hvor den unge Chōchō-san af sin far er blevet solgt som geisha, før han begik rituelt selvmord i vanære. En amerikansk officer, Pinkerton, køber hende til et ægteskab. Hun tror på at det er alvorligt ment, og bliver forelsket. Hun frasiger sig sin religion og kulturelle tilhør, fordi hun vil leve i hans verden. Hendes familie forkaster hende, men Pinkerton trøster hende, og ægteskabet starter. Kort efter rejser Pinkerton videre med sit skib, og Madame Butterfly føder en søn mens hun i tre år venter på ham. Hun forkaster et ægteskabstilbud fra en japansk prins, hendes sidste chance for at vende tilbage til sin kultur. Hun regner sig for amerikaner.

Madama butterfly - Giacomo Puccini

Endelig kommer den dag, som hun så tit har set frem til med længselsfulde følelser, Pinkertons skib kommer til havnen igen. Hun ved ikke at han er blevet gift "for alvor", og har sin kone, Kate, med. Efter en lang nats venten hvor Madame Butterfly har gjort klar til fest, hvor den brødebetyngede Pinkerton ikke turde stå frem med sandheden, får Kate at vide hvordan landet ligger, og lover at ville tage sig af Pinkertons søn.

Madame Butterfly dræber sig med sværdet
Madame Butterfly ønsker med apatisk ro Kate tillykke, og beder om en halv time til at tage afsked med sønnen, og finde ro. Hun begår selvmord med samme sværd som hendes far gjorde, "døde med ære når hun ikke kunne leve med ære".

Historien bliver fortalt som en dramatisk tragedie, med kraftigt markerede handlingstræk. Publikum kan gyse og blive rørt over forløbet. Og gå hjem til en hverdag i vort trygge land, hvor sådan noget ikke sker.

Eller?

Madame Butterfly danser med sværdet

Sådan set er det jo en historie om et ungt menneske der kommer i klemme mellem to kulturer, med forskellige forventninger og normer. Kommer i klemme og bliver knust. I mindre spektakulære rammer er det såmænd noget der ikke er nogen sjældenhed, også i Dannevang, når børn af indvandrere som unge bliver flået i sammenstødet mellem to kulturer. Selv et lille tørklæde er nok til at de bliver dæmoniseret.

Madame Butterfly

Her følger en video med en forenklet udgave af historien om Madame Butterfly:


Tak til Dennis for henvisningen til sit blog indlæg, hvor videoen er med, sammen med en anden af samme kunstner. Linket under videoen peger på et andet blog indlæg, der fortæller mere om "Aria".


lørdag den 24. maj 2008

Hvorfor skulle en femårig dreng drukne?

Næsby Strand
Nyhederne fortæller om en badeulykke på Næsby Strand, i Musholm Bugt, Storebælt. En femårig dreng var sammen med nogle andre børn og deres mor på stranden. Det badedyr som han legede på blev drevet til havs af østenvinden, mens moderen råbte på ham. Øjenvidner så ham falde i vandet en 2-300 meter fra strandkanten. (Billedet er uden relation til dagens begivenheder).

En tragisk ulykke. Men samtidig også et hændeligt uheld; når børn leger kan det ikke 100% undgås at noget svipser. Normalt sker der ikke så meget ved det, men i dette tilfælde druknede et barn. Sørgeligt. Eftersøgningen med politi, Falck, ti skibe og to helikoptere gav intet resultat, og et lille barn ville ikke kunne overleve i længere tid i Storebælts kølige vand. Ak ja.

Hvad der undrer mig ved sagen er at der ikke var nogen der svømmede ud efter ham. Blandt de andre gæster på stranden må der da have været nogen der kunne, og et par hundrede meter ud lyder for mig ikke som et risikabelt foretagende, selv om vandet var køligt (omkring 15 grader). Der blev dog sendt en båd ud for at lede, men da var det sikkert allerede for sent. Selvfølgelig er det ikke meningen at hjælpere skal sætte eget liv på spil, og jeg kender jo ikke alle fakta om omstændighederne.

Men jeg undres, på en ikke særligt rar måde. Jeg tror på at jeg selv havde svømmet ud, hvis jeg havde været på stedet.

Jeg tænker på om en forklaring, på et meget mere generelt plan, er en øget forventning i vort samfund om at "eksperter" skal involveres for at tage sig af problemer, i stedet for at tilstedeværende gør hvad der er behov for, indenfor grænserne af det realistiske.

Tjah........

Logo sommerfugl