Logo sommerfugl

mandag den 31. marts 2008

Sommerfuglen danser med

TSJ er mærket for livet, med en sommerfugl prentet på en fod. Den flyver med for hvert skridt.

TSJ's fod med tatoveret sommerfugl
(tattoo billede tilføjet senere)

I blog indlægget Min lille sommerfugl mindes hun begravelsen af hendes lille sommerfugl. Et smukt og kærligt minde, med en fin sommerfugl der svævede rundt i kirken, mellem blomsterne og siddende på alteret. Den fløj væk da begravelsen var overstået.

Sommerfugl smiley

Minderne kom op da hun stødte på min historie. Også Dennis fik et andet Perspektiv da han jagtede kaninselvmord.

Og jeg kom til at tænke på et billede af en sommerfuglefod......:

Butterfly Foot
Butterfly Foot from Wildcatfin


søndag den 30. marts 2008

Mand med sommerfuglehjerte

Mand med sommerfuglehjerte
This Community Project was created by Children from Broughshane & Braid Valley Guided by Artist Kris Copeland, Assisted by Ross Wilson.
Børnene maler
The Sculpture Concept Draws from the Ethereal Image of Butterflies, Representing Change & Freedom, through Journy from Chrysalis to Creature of Beauty & Flight.
Mandens sommerfugle-bryst og hjerte
The Heart of any Community is its Children. The Future Beats Loudest within Young Hearts. Their Lightness of Being, like a Butterfly Heart, Lifts us all.
Deltagere

Jeg fandt projektet via et blog indlæg (med flere billeder), og fandt lidt mere information da jeg søgte videre.

Et sjovt sammentræf er at det ser ud til gavlen blev færdiggjort i juli 2007, lige netop omkring hvor jeg blev retsforfulgt, og tænkte sommerfugletanker omkring at jeg ville starte en blog ud fra sagen.

Sommerfugle-hjertet


lørdag den 29. marts 2008

Du er ikke "for meget"

Slikkepind: STOP
"Stop mig! Jeg er for meget" udbrød Ingelise på en lang gåtur ved Knudshoved Odde. Jeg kiggede meget spørgende på hende, forstod for en gangs skyld slet ikke. Der var skumring og tunge skyer. Vi havde travet ad strand, klinter og små stier. Et godt stykke vej tilbage til byen; ingen busser.

Med hendes hånd i min hørte jeg at hun var bange at jeg måske ikke altid helt havde lyst til de ting som hun tog initiativ til. Som turen ud i det blå og grå. Hun vidste at hun fyldte meget, at hun skulle være meget opmærksom på om andre følte sig klemt eller hevet for meget i. Jeg fik flere gange sagt:
Du er da ikke "for meget"
At jeg netop godt kunne lide hendes spontanitet og gode idéer. Jeg skulle nok sige fra, hvis jeg mod forventning fik brug for det. Hun skulle bare være sig selv, uden at tænke på at holde igen. Hun havde lidt svært ved at tro på at det kunne være enkelt, det havde hun ikke hørt om før. Men hun lod sig overbevise, lod sig værdsætte fuldt ud. Senere kunne vi se at det nok var dén skumring vort forhold blev til ubetinget kærlighed, gensidigt, for livet.

Når jeg fortæller dette, er det mere end et godt minde. Det er også udtryk for noget som jeg tror meget på. At acceptere andre som de er, se det gode i hvad de er, jo mere jo bedre. Ikke lave om. Respekt.

Wild Woman
Hvis jeg hører om nogen der "bare er for meget", er det sikkert en som jeg godt vil kunne lide. Engagement og stærke sider der udfolder sig. En der tør. Det værdsætter jeg, og prøver at vise det. Sjovt nok bliver det for det meste i forhold til kvinder, også uden tanker i retning af ugebladsnovelle. Måske noget med at kan være sværere for kvinder at få lov til at fylde noget uden at blive stemplet "for meget".

Husker en situation fra en lejr, med en pige der ligefrem blev kaldt for manisk. En aften hvor vi kom i snak fortalte jeg hende at "noget som jeg sætter pris på ved dig er din helt fantastiske intensitet". Hun slappede synligt af, ansigt og stemme blev blidere og rundere. Pyh. Hun behøvede ikke at forsvare sig, når der var plads til hende som hun var. Spændende og nem at snakke med. Synes jeg.

Jeg kan eller vil virkelig ikke se behov for at gelejde andre til at holde sig indenfor rammerne af mit verdensbillede. Det er da netop spændende at søge at rumme det ekstraordinære, forstå det enkelte menneske godt nok til at kunne fatte hvor de gode sider er. Derved vokser jeg jo også selv.

Det mener jeg helt alment. Men samtidig, hvis du føler dig truffet, har jeg et helt personligt budskab:

Du er ikke for meget

Wild Women

torsdag den 27. marts 2008

To muser sværmer i natten

Et ideal
for kærligheden
må være
at være muser
for hinanden.
Det er muligt.
Det ved jeg.

Soul Plexus by Vladimir Kush

... and souls of lovers
have soared for an instant
above the sea.


onsdag den 26. marts 2008

Award-meme: Blogging with a Purpose

Den gang jeg startede denne blog, frygtede jeg lidt den med award-memes. Mest det med at sende videre. Der går nemt lidt for meget kædebrev i det.

Men nu skete det så. Hos Anja så jeg mit pseudonym på en liste for en award, "Blogging with a Purpose".

Blogging with a Purpose

Og det glæder mig. Mange tak, Anja! Jo, jeg blogger med et formål.

Ligesom Anja vælger jeg at fortolke reglerne som jeg har lyst til:
  1. Nominerede blogge skal nominere 5 personer, som ikke har modtaget prisen
  2. De nominerede blogge skal have et formål
  3. I indlægget om prisen skal der laves et link tilbage til denne blog
  4. De nominerede blogge skal lægge award-logoet på deres blog. Logoet skal linke tilbage til denne blog
Da jeg læste hos Anja, var "denne blog" jo hendes, så dér linker jeg til. Linklove.

Det lykkedes mig da at finde en liste over bloggere i denne blogs nærmere omgangskreds, som jeg synes egner sig til at sende respekten videre til. Nu ligger der en award til jer her. Tag den med hvis I har lyst. Ellers ligger den også godt hér:
  • Lizelotte, en gammel kollega og ven der med En livsnyders bekendelser stabilt står for et positivt livssyn, også når der sker ting hvor livets alvor markerer sig. Respekt.
  • Anjoe, der i Legehuset formidler sjov, og samtidig skriver alvorlige historier på de blanke linier mellem de mange billeder. Respekt.
  • Henriette Emilie, der hudløst bruger sin personlige historie til en kamp for en bedre psykiatri, et bedre samfund. Bloggen er gået på pension, men havde godt indhold (den er nu slettet). Jeg er enig i meget. Respekt.
    (Update: Ny blog Henriemilie)
  • Zenia, der som Forskerspiren rusker i mange spændende emner, holder ikke op med at sætte spørgsmålstegn selv om hun selv står for skud. Indlæggene er ikke hyppige, men det bliver de ikke dårligere af. Respekt.
  • Harning, der viser glimt fra sin kamp for de svage på blog og i en bog. Og svinger poesiens vinger. Jeg har desværre ingen muse liggende til dig. Respekt.
Udenfor nummer, men værd at have med:
  • HenrietteB, der som kommentator til et par af mine nyere blog indlægs kraftigt markerede holdninger gik i debat, med holdninger og med mod til at vise sin sårbarhed. Ingen blog for tiden, derfor udenfor nummer. Respekt.
  • Anja Blaksmark, der ligenuogher som modig drage kæmper fremad, selvom skybruddene nogen gange er lige ved at slukke ilden. Du er ikke alene. Og det er dejligt at se at du holder fokus på lyset. Respekt.


Michael Strunge kunne flyve

Michael Strunge i natten
"Nu kan jeg flyve" var digteren Michael Strunges sidste ord til sin kæreste (Cecilie Brask), før han den 9. marts 1986 sprang ud af vinduet. Han døde da han havde fløjet 5 etager nedad, mod Webersgade i København.

Hans død bliver ofte fortolket ud fra diagnosen maniodepressiv (bipolar), at han var sindssyg, manisk, ikke vidste hvad han gjorde da han hoppede. Dårlig forklaring, synes jeg. Selvfølgelig ved jeg dog ikke hvad der var i hans sind før han sprang.


Fire år tidligere havde han forsøgt selvmord med sovepiller. Han blev vred da han efter coma vågnede på den psykiatriske afdeling i Nordvang. Et skuffende gensyn. Hans digte viser at livssmerte og søgen mod døden var en del af hans poetiske verden, siden hans barndom i Hvidovre.

Michael Peter Strunge døde om foråret, om hvilket han i debutdigtsamlingen Livets hastighed havde digtet:
Det er ved at komme igen
som det kommer hvert år ved denne tid
jeg kan mærke det
jeg sover ikke mere
og denne morgen er lyset skarpt
og alting skærer og ligner glas der knaser
og alting synes at staves med s
skarpt skin i solens stråler
hvidtlysende træthed
smertende øjne
og sviende gennemsigtighed
Han var i modstrid med det etablerede samfund, og dets sætten etiketter på ham. Han stavede "kontrol" bagfra: "lort nok". Fløj højt i natmaskinen. Følte sig afmægtig, men skulle jo også leve i og med samfundet. Det var ikke nemt. Men han var, som der står på hans grav, væbnet med vinger.

Michael Strunge: Nattens engel
Fra dokumentarfilmen Nattens engel

Næsten et år før han døde vakte han forargelse da han tillod sig at anmelde digtsamlingen Verdenssøn, som han selv havde udgivet under pseudonymet Simon Lack. Selvbiografiske ord:
Men dette er ikke nederlagets poesi, for Lack har skønheden med sig og behersker sin depression gennem poesiens spinkle, men bæredygtige struktur. Han kan flyve.
Tre år tidligere, i digsamlingen Ud af natten:
SELVMORD (FORSØG)
Søvnen var kølig sort og klar
ingenting ingenting
jeg fortryder ingenting
selv om jeg kom hjem derfra
på vejen op var helvede
jeg husker ingenting
kun smerten i halsen
og ingen erindring
michael michael
det er her det foregår
dernede findes ingenting
køligt sort og klart
men her er smerten angsten sorgen
kun her kan du vinde
ikke fortryde
men bruge smerten angsten sorgen
som afsæt for en form for liv
michael michael nu har du forsøgt
det er her du skal forsøge
og vinde.
Og "Det blanke hav":
Nu går han ned til havet.
Nu går han ud i vandet.
Han svømmer.
Nu dykker han.
Han dykker.
Og blir.

Michael Strunge, 1983

Jeg ser ingen grund til at gå ud fra at han ikke vidste præcis hvad han gjorde, da han sprang ud af vinduet. Eller at det var nøje planlagt og afklaret. Mere effektivt end piller. Ingen vej tilbage.

Michael Strunge fløj på poesiens sommerfuglevinger. Hans krop faldt til jorden.

Hop
Nej, jeg vil ikke dø.
Jeg vil bare være ufødt.

Michael Strunge


Logo sommerfugl